Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I går kunne Norwegian byde passager nummer 750.000 velkommen om bord på Norwegians flyvninger til og fra Billund siden opstarten i den jyske lufthavn.
Der var stor festivitas ved gate 12 i Billund Lufthavn i går eftermiddags, da Norwegian kunne overraske passager nummer 750.000 siden opstarten i lufthavnen. Den heldige passager blev belønnet med to fribilletter, mens resten af passagererne blev budt på kage og lidt godt at drikke inden afgangen, der lettede lidt før klokken 15:00.
Udover Oslo-ruten flyver Norwegian også direkte til Barcelona og Alicante fra Billund.
Daniel Kirchhoff, informationschef for Norwegian i Danmark siger at:
Norwegian er rigtig glade for at fejre passager nummer 750.000 siden vores opstart i Billund. Hver eneste uge flyver mange tusind danskere med os fra lufthavnen til både Spanien og Norge. Vi vil fortsætte med at tilbyde vores rejsende fra Jylland og Fyn et godt rutetilbud kombineret med lave priser. Det kan vi se, bliver værdsat.
På vores ruter fra både Barcelona og Oslo ser vi, at mange udenlandske turister vælger at tage turen til Billund for at opleve byens og nærområdets attraktioner. Turisme er en økonomisk vækstmotor, som skaber lokale arbejdspladser, og vi er glade for at bidrage til at skabe vækst i og omkring Billund.
Jesper Klausholm, Marketingchef i Billund Lufthavn forsætter og udtaler at:
I Billund Lufthavn er vi glade og stolte over at Norwegian i dag kan markere 750.000 rejsende til og fra lufthavnen. Norwegians ruter fra Billund Lufthavn gør det let og hurtigt for jyder og fynboer at komme direkte ud i verden, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.
Den heldige passager nummer 750.000 blev Thomas Holm. Han skulle til Oslo på ferie med sin kone og lille datter. Thomas vandt to billetter til en valgfri Norwegian-destination fra Billund.
Fakta om Norwegians Billund-ruter
Billund-Oslo: Syv ugentlige afgange
Billund-Barcelona: To ugentlige afgange
Billund-Alicante: En ugentlig afgang
Skriv et svar