Norwegian vil forbedre kundeoplevelsen med digitale løsninger

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ved hjælp af digitale løsninger vil Norwegian optimere kundeoplevelsen.

Norwegian samler nu de kunderettede funktioner og IT i en nyoprettet afdeling for kunderelationer (Customer and Digital Innovation). Afdelingen ledes af Kurt Simonsen og ændringen træder øjeblikkeligt i kraft.

Selskabet arbejder løbende med at styrke sit udvalg af produkter og services, som tilbydes kunderne. Senest har selskabet offentliggjort, at man installerer højhastigheds-Wi-Fi på både lange og korte flyvninger. Nu tager selskabet et skridt videre i arbejdet og samler de kunderettede funktioner og IT i én afdeling. Målet er at få endnu flere glade kunder i fremtiden.

Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos fortæller:

Jeg er meget tilfreds med, at Kurt Simonsen har takket ja til rollen som Chief Customer and Digital Officer i Norwegian, hvor afdelingen for it, e-commerce, salg, marked, kundeservice og Reward nu samles.

Kurt Simonsen startede i Norwegian i januar 2018, da han tiltrådte stillingen som it-direktør. Kjos fortæller om Kurts arbejde:

Kurt har udført et rigtig godt stykke arbejde i selskabet på kort tid. Han vil herefter have overordnet ansvar for alle kunderelationer, samt selskabets digitale ressourcer og udvikling. I arbejdet med at styrke både salgs- og markedsarbejdet i selskabet er digitale løsninger fremtiden.

Kurt Simonsen tilføjer:

I opfølgningen til vores kunder skal vi i højere grad fremover tage nye løsninger på it-siden i brug, som varetager hensynet til mere effektiv og hurtigere kundebehandling. Samtidig styrker vi salget og tilbyder nye produkter ombord. Vores mål er selvfølgelig at få endnu flere tilfredse kunder i Norwegian, og her ser vi både synergier og en række områder, hvor vi kan gøre tingene mere effektivt.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *