Norwegian indgår aftale om at købe Widerøe

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har indgået en aftale med WF Holding AS om at købe det norske flyselskab Widerøe. Aftalen vil give kunderne adgang til et større rutenetværk, flere valgmuligheder og bidrage til at sikre norske arbejdspladser. Widerøe vil fortsat bestå som eget flyselskab med eget brand, organisation og hovedkontor i Bodø.

For norske passagerer vil rejsemulighederne blandt andet blive forbedret ved, at Widerøes omfattende, regionale rutenetværk og Norwegians nationale og internationale ruter knyttes sammen således, at kunderne kan rejse smidigt i begge netværk. Widerøe dækker mere end 40 små og mellemstore lufthavne over hele Norge samt flere større lufthavne i Europa. Norwegian flyver mere end 300 ruter til 114 destinationer i Norden og Europa.

Selskaberne komplementerer hinanden

Dette er en milepæl i norsk luftfartshistorie. Vi er to norske flyselskaber, som har eksisteret side om side i mange år, og tilsammen kender vi luftfartsmarkedet i Norge utrolig godt. Nu vil vi skabe et endnu bedre og helhedsorienteret tilbud til alle vores passagerer. Vi ser frem til, at kunderne kan rejse enkelt og smidigt på tværs af vores rutenetværk.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

De to selskaber har kun i mindre grad overlappende ruter og komplementerer dermed hinanden godt. Af i alt 107 ruter i Norge (Widerøe 85 og Norwegian 22) er kun fem overlappende; ruter som i dag betjenes med standard jetfly.

Norske luftfartshistorie

Widerøe er Norges ældste luftfartskoncern med hovedkontor i Bodø og administrationskontor i Oslo. Selskabet har en flyflåde bestående af i underkanten af 50 fly og en markedsandel på norske indenrigsruter på omkring 20 procent mål ved antal passagerer.

Widerøe har en snart 90 år lang historie, og vi er garant for et fungerende rutenetværk i Distrikts-Norge. Selvom vi har et solidt fodaftryk i Norge, er vi mindre i international sammenhæng. Et meget højt norsk afgiftsniveau kombineret med hård, international konkurrence gør det vanskeligt for et lille, regionalt flyselskab at klare sig uden en stærk partner. Vi er derfor meget glade for, at vi har fundet sammen med Norwegian, og at vi får en industriel ejer, som ønsker at udvikle selskaberne fremadrettet. Vi er overbeviste om, at denne løsning er det bedste for Widerøe, vores ansatte og ikke mindst for vores kunder.

Stein Nilsen, koncernchef i Widerøe.

”Aftalen vil sikre et endnu bedre rutetilbud til passagererne, tilrettelæggelse af en mere effektiv drift som igen lægger grundlaget for en stærk, norsk luftfartsindustri med norske arbejdspladser og ordentlige arbejdsvilkår. De to selskaber kan sammen med norske turismevirksomheder have større muligheder for at udvikle norsk turisme. Vi vil sørge for, at alle passagerer får en samlet løsning med blandt andet vores attraktive Norwegian Reward-loyalitetsprogram.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Begge selskaber vil fortsat have baser, hovedkontor og ansatte i Norge på samme måde som i dag – med hver deres respektive arbejds- og overenskomstaftaler. Widerøe vil opretholde eksisterende aftaler med andre flyselskaber.

Den aftalte pris, som Norwegian skal betale for aktierne i Widerøe, er 1.125 millioner norske kroner. Endelig pris vil være afhængig af visse vilkår; blandt andet justering for Widerøes lønsomhed i 2023. For nærmere finansiel information se børsmeddelelse.

Kilde: Pressemeddelse
Foto: Norwegian / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *