Norwegian lancerer 10 nye transatlantiske ruter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians globale vækst fortsætter med lanceringen af 10 nye transatlantiske ruter mellem Europa og USA. Ruterne skal betjenes af den nye flytype Boeing 737 MAX, der er markant mere miljøvenlig.

Norwegian har i dag offentliggjort at de åbner 10 nye transatlantiske ruter mellem Europa og USA. Med dagens rutelancering tilbyder Norwegian i alt 48 ruter mellem Europa og USA. Rutelanceringen kommer efter, at EU-selskabet Norwegian Air International har fået de nødvendige tilladelser fra amerikanske myndigheder.

Koncernchef Bjørn Kjos udtaler at:

Vi er meget glade for at lancere ti nye transatlantiske ruter. Vores nye direkte ruter vil bidrage til, at tusindvis af rejsende kan flyve billigt og komfortabelt mellem kontinenterne. Norwegians nye ruter er ikke bare godt nyt for de rejsende, men også for den øgede værdiskabelse i USA, Irland, Nordirland og Skotland gennem øget turisme og flere arbejdspladser. Vi vil rette en stor tak til myndigheder, forbrugerorganisationer, politikere, lufthavne og turistorganisationer, der har støttet vores EU-selskabs USA-ansøgning og retten til at tilbyde transatlantiske flyvninger til en lav pris

I 2017 vil Norwegian sætte 32 nye fly i trafik, lancere mere end 50 ruter og beskæftige 2000 nye medarbejdere.

Ruterne, som lanceres i dag, vil gå fra Providence nær Boston, Stewart nord for New York, samt Bradley i delstaten Connecticut til Belfast i Nordirland, Edinburgh i Skotland samt Dublin, Cork og Shannon i Irland.

Norwegian har forsat en bestilling på over 260 nye fly blandt andet 30 Boeing 787 Dreamliner og 100 Boeing 737 MAX. Den første 737-MAX bliver leveret i forsommeren. Norwegian er lanceringskunde for denne flytype i Europa. Boeing 737 MAX-flyet har flere sæder og længere rækkevidde end sammenlignelige flytyper, hvilket muliggør interkontinentale ruter mellem mindre lufthavne til attraktive priser. Boeing 737 MAX reducerer også brændstofforbruget og CO2-udslippet med yderligere 14 procent sammenlignet med lignende flytyper, der opererer i dag. Endvidere vil flyet have Boeings nyeste winglets, som bidrager til mindre luftmodstand, hvilket sikrer optimal ydelse samt mere stillegående motorer.

De nye transatlantiske ruter er et supplement til dagens internationale tilbud. Selskabets satsning med Boeing 787 Dreamliner til større lufthavne som JFK i New York og Logan International i Boston fortsætter for fuld kraft fremover.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Peter Krogh Frausing Peter Krogh Frausing siger

    mdkSå det er ift. Deres Dreamlinere at 737 MAX er markant mere miljøvenlig?

    Den er i hvert fald mere miljøvenlig end nogen af selskabets andre 737-fly som bruges på short-/mediumhaul 🙂

  2. Claus Gerstenfeldt Claus Gerstenfeldt siger

    henrikbjornNogen der ved hvornår de kommer til at være tilgængelig på deres side eller lign?

    Du kan booke allerede på norwegian.dk
    Prøv fx EDI-SWF som flyves fra 15juni17. Priserne er ikke noget specielt synes jeg men tag et kig på deres lavpriskalender.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *