Norwegian lejer deres Airbus A320neo-fly ud til HK Express

A320neo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians datterselskab Arctic Aviation Assets (AAA) har modtaget deres første Airbus A320neo. Dette er det første af 70 A320neo-fly som Norwegian har på bestilling. Det er også det første af i alt 12 fly som skal leases ud til flyselskabet HK Express i Hong Kong.

Tore Jenssen, direktør for Artic Aviation Assets siger følgende:

Vi har nået en vigtig milepæl. Dette er den første af mange Airbus-fly selskabet har på bestilling, og i løbet af de næste år vil vi modtage mange flere. Vi ser frem til at samarbejde med HK Express og levere moderne og brændstofeffektive A320neo-fly til deres operationer.

Norwegian vil selv flyve en større Airbus

Norwegian A321LR
Norwegian A321LR

Norwegian planlægger også selv at operere med Airbus-maskiner. Tidligere i år indgik selskabet en aftale om leverance af 30 fly af typen A321 Long Range som er en større flytype end A320neo og som har langt større rækkevidde. De 30 fly er en del af ordren på 100 fly som oprindeligt blev indgået i 2012, og hvor 30 af dem i sommer blev ændret til A321 Long Range. Efter planen får AAA leveret otte af disse fly i 2019, og de øvrige 22 vil blive leveret i løbet af de to efterfølgende år.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *