Norwegian med stabil udvikling i februar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I februar havde Norwegian 1.294.243 passagerer, mens Widerøe havde 288.304 passagerer, i alt 1.582.547 for koncernen. Norwegians kapacitet steg med 14 procent, mens Widerøes kapacitet var på niveau med februar 2024. Begge flyselskaber havde god drift og høj punktlighed i februar.

Norwegians kapacitet (ASK) var 2.219 millioner sædekilometer, en stigning på 14 procent fra sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 1.881 millioner sædekilometer, en stigning på 12 procent, mens belægningsgraden var 84,8 procent, en nedgang på 1,2 procentpoint fra samme periode sidste år. Norwegian havde i gennemsnit 74 fly i drift i februar.

Vi er glade for at kunne fastholde en stærk belægning på næsten 85 procent, samtidig med at vi øger kapaciteten i forhold til sidste år. Derudover er vi glade for at se, at både Norwegian og Widerøe har forbedret punktlighed, som er afgørende for vores kunder.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Widerøes kapacitet (ASK) var stabil i februar med 149 millioner sædekilometer, et fald på 0,5 procent i forhold til sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) for Widerøe var 104 millioner sædekilometer, mens belægningsgraden var 70,1 procent, en stigning på 2,9 procentpoint.

Begge flyselskaber havde en høj punktlighed efter nogle vintermåneder med meget udfordrende vejr. Punktligheden for Norwegian og Widerøe, målt som andelen af afgange inden for 15 minutter af planlagt tid, var henholdsvis 84,7 og 82,6 procent. I februar blev 99,5 procent af Norwegians planlagte flyvninger gennemført, mens Widerøe gennemførte 96 procent af sine planlagte flyvninger.

Klar til sommersæsonen

Op til påske forbereder både Norwegian og Widerøe sig på den travle sommer. Sommerprogrammet begynder i slutningen af marts, og begge flyselskaber oplever en solid efterspørgsel op til højsæsonen.

Vi er klar til sommersæsonen, og vi har indtil videre i år modtaget tre helt nye fly fra Boeing. Efterspørgslen på påskerejser er stor, og vi anbefaler alle, der planlægger at rejse i påsken, at bestille så hurtigt som muligt. Flyene fyldes også godt op i maj, hvor der er flere populære lange weekender på grund af helligdage. Den bookingtrend, vi ser nu, lover godt for sommersæsonen.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8 MAX (SE-RTC) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *