Norwegian modtager pris for Favorite Budget Airline ved amerikanske Trazee Awards

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Prishøsten fortsætter hos Norwegian, der allerede har modtaget en række priser i 2018. Flyselskabet er netop blevet udnævnt til ”Favorite Budget Airline” ved det prestigefyldte amerikanske Trazee Awards, som rejsemagasinet Global Travel Magazine afholder. Det er magasinets læsere, der især tilhører den yngre generation, der har stemt. Det er blevet offentliggjort i magasinets juli-udgave.

– Tillykke til Norwegian med sejren ved Trazee Awards 2018. Norwegians imponerende ekspansion, fornuftige priser og kvalitetsprodukt er imponerende, og det er tydeligt, at vores læsere lægger mærke til det og også vil gøre det fremover, siger Francis X. Gallagher, administrerende direktør hos FXExpress Publications, Inc., der udgiver Global Travel Magazine.

Norwegian begyndte at flyve til USA i 2013. I dag har selskabet mere end 60 direkte ruter mellem USA og Europa, hvilket er flere end noget andet europæisk flyselskab. I den kommende tid åbner selskabet en række nye ruter mellem Nordamerika og Europa: Madrid-Los Angeles (15. juli), Madrid-New York/JFK (17. juli), Madrid-Fort Lauderdale (30. oktober), Stockholm-Orlando (30. oktober),London-Tampa (31. oktober), Rom-Fort Lauderdale (31. oktober)og Dublin-Hamilton/Toronto (31. marts 2019). Dertil kommer annoncerede ruter mellem Canada, USA og Fransk Guyana og Caribien.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *