Norwegian og Widerøe havde over 1,5 millioner passagerer i februar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I februar havde Norwegian Air Shuttle 1.281.212 passagerer, mens Widerøe havde 257.826 passagerer. Det betyder, at Norwegian-koncernen i alt havde 1.539.038 passagerer i vinterens sidste måned.

Norwegian øgede belægningsgraden til 86 procent i februar – en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med samme periode sidste år – og tæt på den højeste belægningsgrad nogensinde for februar måned hos Norwegian.

Vi er glade for endnu en gang at kunne offentliggøre stærke trafiktal, som viser, at vores kunder fortsat har tillid til og værdsætter Norwegian-produktet og vores kolleger. En belægningsgrad på 86 procent er tæt på det højeste, vi nogensinde har registreret for februar måned. Bookingtendensen er fortsat solid på tværs af alle markeder, og flere af de mest populære afgange i påsken er allerede ved at være udsolgte. Vi er taknemmelige for at se, at så mange vælger at flyve med os, og vi ser frem til at byde dem velkommen ombord.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian transporterede 1.281.212 passagerer i februar. Kapaciteten (ASK) var på 1.951 millioner sædekilometer, som er 7 procent højere end samme periode sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1.676 millioner sædekilometer. Norwegian havde i februar i gennemsnit 68 fly i drift, og 99,4 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, målt på andelen af afgange, der kommer afsted inden for 15 minutter efter planlagt tid, lå på 81 procent.

Samarbejdet mellem Norwegian og Widerøe giver resultater

Samarbejdet med Widerøe går fremad. I februar overtog Norwegian Red Handling groundhandling for Widerøe i Alicante, og Widerøe Ground Handling håndterer nu Norwegian i de norske lufthavne i Molde, Trondheim, Stavanger, Bodø, Haugesund og Ålesund.

Købet af Widerøe er allerede begyndt at give resultater, og vi skaber synergier på mange områder. Vi ser frem til at videreudvikle best practice, og samarbejdet vil være til gavn for alle vores kunder og kolleger.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Widerøe har øget produktionen med otte procent i februar sammenlignet med samme periode sidste år, og belægningsprocenten er steget med to procentpoint til 67 procent.

Widerøe udgiver en separat pressemeddelelse, som er tilgængelig i presserummet her.

Norwegian Air Shuttle B737 MAX 8 (LN-FGE) i Longyearbyen Airport (LYR) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *