Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
De amerikanske turister har for alvor fået øjnene op for Danmark som turistdestination. Flyselskabet Norwegian runder nu en halv million rejsende på ruten mellem København og New York blot en måned efter nye tal viste, at amerikanske turister nu står for flere overnatninger i København end noget andet folkefærd.
Selvom fokus i Danmark tit er på de direkte ruter ud af Danmark, er amerikanske tilrejsende den største kundegruppe på Norwegians rute mellem København og New York. 44 procent af de rejsende på ruten betaler således i amerikanske dollars. Dansk hygge er i øjeblikket i høj kurs hos amerikanerne, og for nylig fik København førstepladsen på rejseguiden Lonely Planets liste over byer, som man bør opleve i 2019.
Matthew Wood, der er senior vice president for long haul i Norwegian siger:
Det er en vigtig milepæl for os med en halv million passagerer mellem København og New York JFK. Vores fly er den mest klimaeffektive måde at flyve over Atlanterhavet på, og vi ser denne milepæl som en bekræftelse af, at danskerne sætter pris på komfortable flyrejser til lav priser og med mindst mulige klimabelastning.
Hos Norwegian mærker man tydeligt den amerikanske interesse. Til det siger Matthew Wood:
For København og Danmark er det strålende nyheder. Amerikanske turister valfarter i øjeblikket til København for at opleve den verdensberømte danske hygge i klodens lykkeligste land. Det skaber masser af aktivitet og beskæftigelse i turist- og hotelbranchen i Danmark og i alle de brancher, der understøtter turisterhvervet på den ene eller anden måde.
Amerikanske turister skaber vækst i den danske turistbranche
For en måned siden viste nye tal fra Danmarks Statistik, at amerikanske turister nu udgør den største gruppe målt på antal overnatninger i København. Dermed overnatter flere amerikanere i København end f.eks. svenskere eller tyskere.
Hos hotel-, restaurations- og turisterhvervets brancheorganisation HORESTA glæder man sig over de mange amerikanske turister og peger på, at væksten betyder nye investeringer.
Katia K. Østergaard, administrerende direktør i HORESTA siger:
Nye flyruter har en enorm betydning, og de er medvirkende til, at USA har udviklet sig til et af Danmarks vigtigste markeder for hotellerne. Samtidig er amerikanerne et købestærkt folkefærd, som holder af at gå i butikker og prøve Danmarks fantastiske restauranter. Der er ingen tvivl om, at der er potentiale til at byde endnu flere amerikanere velkommen, end tilfældet er i dag. Vi ser lige nu, at hotellerne investerer i nye værelser og renoverer eksisterende for at kunne imødekomme både krav og behov fra mange flere rejsende de kommende år.
Norwegians rute mellem København CPH og New York JFK
- Flyves året rundt fire gange ugentligt i Norwegians højteknologiske Dreamliner-fly.
- Ruten har været i drift siden 2014.
- Norwegian blev for nylig kåret som det mest brændstofeffektive selskab på transatlantiske ruter af den uafhængige miljøtænketank International Council on Clean Transportation.
Skriv et svar