Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian tilbyder nu alle SAS EuroBonus-medlemmer med guld- og diamantkort en smutvej til topniveauet Priority i selskabets eget fordelsprogram Norwegian Reward. Tilbuddet gælder fra i dag og et stykke ind i efteråret.
EuroBonus Guld- og Diamantmedlemmer kan fra i dag og et stykke tid ind i efteråret skyde genvej til topniveauet i Norwegian Reward, der blandt andet giver adgang til fast track, priority boarding og frit sædevalg. Derudover rummer det også fordele som prioriteret kundeservice og gratis bagage.
Norwegian har de seneste år tilpasset forretningen for at kunne imødekomme forretningsrejsendes og andre frequent flyers’ ønsker og behov endnu bedre. Nu ønsker vi at invitere endnu flere til at tage del i og få gavn af topniveauet i vores fordelsprogram. Derfor tilbyder vi alle EuroBonus Guld- og Diamant-medlemmer en smutvej op til Norwegian Reward Priority-niveau.
Vi oplever især, at vores rutenetværk i Norge og Norden generelt appellerer til de forretningsrejsende, og vi får gode tilbagemeldinger på vores få aflysninger og gode punktlighed.
Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian
Kræver kun to flyvninger
For at benytte sig at tilbuddet om statusmatch, skal kunderne udfylde en formular på Norwegians website og dokumentere deres guld- eller diamantmedlemsskab hos EuroBonus. Herefter har man en prøveperiode på 60 dage som Norwegian Reward Priority-medlem, hvor man blot skal booke og gennemføre to flyvninger med Norwegian for at forlænge sin status til et helt år.
Norwegian Reward-programmet har eksisteret siden 2007. Siden da har Norwegian løbende tilpasset sig kundernes behov og forventninger, og i maj sidste år introducerede selskabet topniveauet Priority for at imødekomme de kunder, der flyver mest.
Ansøgningsskemaet til Norwegian Reward Status Match findes her. Ansøgningsskemaet bliver tilgængeligt i løbet af torsdag d. 22. august 2024.
Fordele som Norwegian Reward Priority-medlem:
- Gratis sædevalg på alle sæder
- Prioriteret boarding
- Fast Track i udvalgte lufthavne
- Gratis indchecket bagage
- Gratis håndbagage
- Prioriteret kundeservice
- Ingen udløb på CashPoints
- Gratis te eller kaffe ombord
- Avis President’s Club-status
Læs mere om Norwegian Reward Priority
Læs mere om Norwegian Reward
Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8JP(WL) (LN-NHG) i Stavanger Sola Airport (SVG) (BongoPlanes)
Skriv et svar