Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian er her til morgen kommet med en udmelding om resultatet af den redningsplan flyselskabet har fremlagt. For kunder der har penge tilbage, er dette ikke godt nyt, da meldingen er at Norwegian ikke vil kunne tilbagebetale alle deres kunder som forsat har penge til gode.
Norwegian oplyser i pressemeddelsen at 98 procent af de kunder, der havde booket billetter direkte hos flyselskabet, har fået deres penge frem til datoen 18. november, hvor Norwegian blev underlagt konkursbeskyttelse i Irland. For norske borgere er tallet 99,6%, så der er flere uden for Norge som bliver ramt.
Norwegian udtaler at de hele tiden har forsøgt at få lov til at udbetale kundernes tilgodehavender, men at det ikke er blevet godkendt fra den irske Examiner og den norske ansvarlige for rekonstruktionen.
Fra selskabets side har vi ønsket at kunne refundere de sidste kunder fuldstændigt. Vi beklager at dette ikke bliver muligt.
Geir Karlsen, finansdirektør i Norwegian.
Det betyder at alle der har penge til gode i Norwegian bliver sidestillet og derfor rammes kunderne også på pengepungen på samme vis som andre leverandører (for eksempel flyleasing selskaberne).
Betaling med kreditkort kan give dig penge tilbage
Hvis du er en af de ramte, så skal du undersøge om du har betalt med et kreditkort. I så fald kan du få dine penge tilbage via kreditkortselskabet. Der gælder det nemlig at du ikke har fået din vare leveret og dermed skal de betale dig dine penge tilbage.
Det er derfor vi altid opfordre til at betale med kreditkort, da du er meget bedre beskyttet ad denne vej. Dette gælder på mange produkter og serviceydelser.
Herbert Fischer siger
Hej Henrik!
Gælder det også CashPoint????
Med venlig hilsen
Henrik Olsen siger
Hej Herbert,
Tak for din kommentar.
CashPoints er ikke inkluderet. Derfor burde de være sikret for nu. Det som kan være interessant er om hvor nemt det bliver at få dem brugt igen. Dette ved vi mere om efter den 18. marts når der har været de næste møder i Norwegian om genetableringen. Det gode ved CashPoints er at de under normale forudsætninger kan bruges til køb af alle billetter.
Hilsen
Henrik