Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Loyalitetsprogrammet Norwegian Reward fortsætter væksten ved at tilføje Avis som ny biludlejningspartner.
Det nye partnerskab giver Reward-medlemmer mulighed for at optjene point til billigere eller gratis flyrejser med Norwegian, når de booker billeje på destinationer verden over på www.norwegianreward.com.
Norwegian Reward gør det lettere at optjene billigere eller gratis flyrejser for helt almindelige forbrugere. Medlemmer af loyalitetsprogrammet optjener CashPoints, når de booker flyrejser med Norwegian og køber produkter og services hos den voksende liste af partnere. CashPoints kan bruges til at betale for Norwegians flyrejser inklusive alle ekstra services og skatter.
Fra i dag af kan Reward-medlemmer tjene op til 10% CashPoints og op til 15% rabat, når de booker en bil hos Avis. Medlemmerne kan også tilføje en ekstra fører af bilen gratis.
Gratis medlem af Avis President Club
I de kommende uger vil de kunder, der flyver med Norwegian mere end seks gange om året, modtage en invitation til Avis Preferred Plus, Avis’ eget loyalitetsprogram, i minimum et år. Medlemmer med 18 Norwegian-flyvninger eller mere om året vil modtage en invitation til Avis President Club i minimum et år. Norwegian Reward-medlemmer kan også gøre krav på CashPoints, de er gået glip af, i op til seks måneder efter at have lejet en bil hos Avis.
Brede Huser, der er adm. direktør i Norwegian Reward udtaler:
Vi bygger ovenpå Norwegian Rewards succesrige vækst ved at tilføje Avis til vores voksende liste af partnere, som medlemmer kan optjene CashPoints hos.
Med mere end otte millioner Reward-medlemmer på verdensplan, der sparer penge på Norwegian-rejser, kan biludlejning blive en mindre udgift for pengepungen, takket være vores nye partnerskab med Avis.
Fra Avis lyder det fra Julia Kemp, der er direktør for Global sales and Partnerships hos Avis:
Vi er begejstrede over at være den officielle biludlejningspartner hos Norwegian Reward. At sikre rigtig god kundeservice og belønne vores kunder er meget vigtigt for os. Det passer derfor rigtig godt, at vi nu kan tilbyde fordelene fra vores loyalitetsprogram Avis Preferred til medlemmerne af Norwegian Reward.
Norwegian Reward har 8,3 millioner medlemmer
Norwegian Reward har mere end 8,3 millioner medlemmer på verdensplan og knap 700.000 medlemmer i Danmark. Loyalitetsprogrammet blev kåret til ”Årets program i Europa og Afrika” for andet år i træk ved Freddie Awards 2018.
Skriv et svar