Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Fra den 1. juli kan børn under 12 år på langruterne få serveret et måltid kreeret af en Michelin kok – ganske gratis selv på economy.
Det er kokken Alexander Herrmann, som har kreeret de nye retter efter i marts at have præsenteret retterne for en international jury af børn.
Se hvordan det foregik i denne video
Risbudding mouse, dragefødder og et hønsehus, står nu på menuen, når børn indtil 12 år efter den 1. juli flyver på alle oversøiske ruter eller en længere flyvning i Europa fra Tyskland (f.eks. til Gran Canaria).
Børnejuryen bestående af børn mellem fire og ni år smagte en lang række forskellige retter tilberedt af kokke hos cateringfirmaet LSG. Dragefødder (kyllingepølser serveret med sauerkraut og kartoffelmos) og risbudding moussen (en komposition af en risbudding og hindbær) var især populære. De var kreeret af Alexander Herrmann, som har to Michelin stjerner og var til stede under udvælgelsen for at hjælpe og give gode råd.
At lære børn i en tidlig alder at sætte pris på god mad er en hjertesag for Alexander Herrmann. Gennem tv-optrædender på mange kanaler, sine tre gode restauranter i Nüremberg og Wirsberg og gennem hans kokkeskole har han allerede inspireret mange til gode kostvaner.
Den nye børnemenu kan forudbestilles gratis på alle Lufthansa langruter og på nogle lange europæiske flyvninger for børn op til 12 år. Bestillingen skal være foretaget senest 24 timer før afgang og kan ske her.
Foto og video: Lufthansa
Skriv et svar