Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Den 11. juli 2019 afsagde EU-Domstolen i Luxembourg dom i en sag om, hvilket flyselskab der havde ansvaret for udbetaling af kompensation for en 8 timer lang forsinkelse til ankomstdestinationen. Jurist med speciale i flypassagerers rettigheder, Lene Marie Seitzberg, kaster her lys over sagen.
Sagen omhandler 11 passagerer, der hver især havde booket en flyrejse fra Prag i Tjekkiet til Bangkok i Thailand og med mellemlanding i Abu Dhabi (De Forenede Arabiske Emirater). Rejsen var booket på den samme reservation hos det tjekkiske flyselskab České Aerolinie. Den første del af rejsen fra Prag til Abu Dhabi var til tiden og blev udført af České Aerolinie selv. Den næste del af flyvningen fra Abu Dhabi til Bangkok blev udført på en såkaldt code-share aftale af flyselskabet Ethiad. Ethiad er et ikke-eu registreret flyselskab. Flyvningen til Bangkok var ved ankomsten forsinket i 488 minutter – altså mere end 8 timer.
De 11 passagerer anlagde sag ved byretten i Prag mod České Aerolinie med anmodning om kompensation for den lange forsinkelse. Byretten kom frem til, at České Aerolinie var ansvarlig for forsinkelsen, men en tjekkisk forfatningsdomstol var ikke enig heri og sendte sagen retur til byretten. Byretten besluttede herefter at forelægge sagen for EU-Domstolen.
Domstolen indleder med at fastslå, at České Aerolinie skal betragtes som et transporterende flyselskab i EU Forordning 261/2004’s forstand (passagerrettighedsforordningen). Domstolen siger dernæst, at eftersom hele rejsen har været booket på den samme reservation, skal denne anses for …”en helhed, hvilket indebærer, at et transporterende luftfartsselskab, der i forbindelse med sådanne flyvninger har udført den første flyvning, ikke kan dække sig ind under en mangelfuld gennemførelse af en efterfølgende flyvning, som udføres af et andet luftfartsselskab.” (dommens præmis 27)
Domstolen konkluderer følgende i dommens præmis 30:
Formålet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer, jf. første betragtning til forordning nr. 261/2004, kan desuden ligeledes understøtte den konklusion, at det transporterende luftfartsselskab, der har gennemført den første flyvning i tilfælde af en flyvning med direkte tilsluttet flyforbindelse, som har været genstand for en samlet reservation og er gennemført inden for rammerne af en code sharing-aftale, skal betale kompensation selv i tilfælde af forsinkelse under den anden flyvning, som er udført af et andet luftfartsselskab. En sådan løsning er nemlig med til at sikre, at de transporterede passagerer får udbetalt kompensation af det transporterende luftfartsselskab, som de har indgået en transportaftale med, uden at de behøver at tage hensyn til de aftaler, som dette luftfartsselskab har indgået vedrørende udførelsen af den anden flyvning i flyvningen med direkte tilsluttet flyforbindelse.
Med andre ord konkluderer EU-Domstolen altså, at det tjekkiske flyselskab České Aerolinie var ansvarligt for udbetalingen af kompensation til de 11 passagerer. Årsagen til dette er, at det var České Aerolinie, der havde solgt billetterne, ligesom flyselskabet også selv havde udført den første del af flyvningen. Og så var det for EU-Domstolen ellers ligegyldigt, at det faktisk var code-share samarbejdspartneren Ethiad, der var skyld i den lange forsinkelse på resten af rejsen fra Abu Dhabi til Bangkok.
Marketing flyselskab kontra transporterende flyselskab
Mange rejsende har prøvet at stå i den situation, der er omtalt i den nye EU-afgørelse. Og når situationen opstår, stiller man sig tit selv spørgsmålet: Hvilket flyselskab, skal man forholde sig til med hensyn til at få udbetalt kompensation for forsinkelsen eller aflysningen? Det flyselskab, der har udstedt billetterne, eller det flyselskab, der er skyld i selve forsinkelsen / aflysningen?
Juridisk set skal der skelnes mellem det flyselskab, der har solgt og udstedt billetterne (også kaldet ”Marketing Carrier”) og det flyselskab, der udfører selve flytransporten (også kaldet ” Transport Carrier”, eller ”transporterende flyselskab”). Marketing Carrier flyselskabet og Transport Carrier flyselskabet behøver ikke nødvendigvis at være det samme flyselskab. I den konkrete EU-afgørelse vil České Aerolinie som udgangspunkt være ”Marketing Carrier” og Ethiad vil være Transport Carrier. Spøjst nok nævner EU-Domstolen ikke noget om Marketing Carrier, men betragter altså České Aerolinie som et transporterende flyselskab. Dette er ganske korrekt, eftersom České Aerolinie udfører en del af rejsen, men samtidig må České Aerolinie også betragtes som Marketing Carrier, eftersom det sælger og udsteder billetterne på samme reservation. Og netop grundet salget af billetterne, ender České Aerolinie med at stå med kompensationsansvaret, eftersom passagererne ikke har indgået nogen direkte transportaftale med Ethiad.
Jeg har ikke læst EU dommen i detaljer, men mon ikke det code share koderne som gør at EU domstolen betragter České Aerolinie som transporterende airline. For en forbruger ser det jo umiddelbart ud som om at det vil være České Aerolinie som flyver hele turen. Man skal dykke ned i detaljerne for at se at det er et andet selskab som udføre en del af turen. Detaljer som ikke altid fremgår af de dokumenter man får fra flysselskaberne når man booker en rejse.