Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Verdens største lufthavn – eller begyndelsen på samme bliver åbnet i et logistisk kaos for passagerer.
Flot og prydigt bliver det, men ikke fra dag ét. Her er det Istanbuls nye kæmpelufthavn der tales om. Lufthavnen som i 2028 vil kunne ekspedere 90 millioner passagerer om året, åbner sin første terminal til oktober. Det bliver dog ikke med den kapacitet som man først havde håbet på, hvilket bliver en hovedpine for passagerer der blot mellemlander.
Fra starten vil lufthavnen nemlig kun kunne gennemføre 20-30 flyvninger i døgnet, hvilket er langt fra den ønskede startkapacitet. Derfor må stadig mange fly benytte Atatürk lufthavnen som ligger i den anden ende af byen – skal du mellemlande i den nye lufthavn, er der derfor stor sandsynlighed for at dit videre fly i stedet for vil afgå fra Atatürk lufthavnen. Dermed skal du rejse tværs gennem byen for at opnå videre forbindelse.
Lavere kapacitet frustrerer
Det bliver et hovedbrud for både flyselskaber og passagerer at løse det logistiske kaos, og vil højst sandsynligt give anledning til missede afgange og store forsinkelser.
Håbet er dog, at den nye lufthavn vil være på fuld startkapacitet i december måned, og at man dermed kan flytte en større del af operationen derover. Det tegner dog ikke godt for at nå målet om fuld opstartskapacitet i tide – arbejdere strejker nemlig over deres levevilkår, og over 200 er blevet afskediet som følge heraf – man bevæger sig altså langsommere imod et færdigt byggeri.
Hold dig derfor opdateret om din flyvning, hvis du i det næste halvår mellemlander i Istanbul, da det kan være at du skal skifte lufthavn.
Billede fra Wikipedia Commons
[…] verden med en kapacitet på ikke mindre en 90 millioner passagerer i 2028. Det er dog ikke nemt, at flytte så meget på en gang og flytningen tager længere tid end håbet. Den nye lufthavn har fået den midlertidige […]