Ny rute til Bukarest med Blue Air

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det rumænske flyselskab Blue Air åbner næste sommer sin første rute til Københavns Lufthavn. Ruten går til den rumænske hovedstad Bukarest, og vil fra den 2. juni 2017 flyve tre gange om ugen mellem de to hovedstæder.

Afgangene fra fra København er klokken 10:00 på mandage, onsdage og fredage. Og med en flyvetid på 2 timer og 45 minutter så er der landing klokken 13:45.

I den modsatte retning er der en tidlig morgenafgang fra Bukarest klokken 07:30 med ankomst i København 09:15. Dette passer meget godt til at kunne nå og få en god lang arbejdsdag i København.

insideflyer-dk-blue-air-blue-air-starter-rute-op-til-bucharest
Ruteplanen for de 3 ugentlige afgange mellem København og Bukarest.

Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, udtaler:

Bukarest er en spændende destination både for forretningsrejsende og turister. Vi kan se, at der især er efterspørgsel blandt svenske rejsende, og at der er mange af vores rejsende, der i dag flyver indirekte. De kan fremover vælge mellem endnu flere afgange og dermed få kortere rejsetid

Hos Blue Air er den kommercielle direktør, Tudor Constantinescu, glad for den nye rute:

Vi har haft kig på det danske marked i et stykke tid, og vi er nu klar til at påbegynde flyvninger til en af Europas mest spændende hovedstæder. Med et stort opland, en stærk økonomi og et pulserende byliv er København i vore øjne en oplagt første destination i Danmark, og vi håber at udvide med endnu flere ruter i den kommende tid. Det er en vigtig styrkelse af vores position på det nordiske marked

Når Blue Air påbegynder ruten mellem Bukarest og København i 2017, vil de flyve mandag, onsdag og fredag. De vil benytte et af deres Boeing 737-400-fly med 162 sæder.

Blue Air er Rumæniens førende flyselskab, og et selskab der er vokset ganske hurtigt de sidste par år. Selskabet har eksisteret i 12 år og havde i 2015 flere end 2 millioner passagerer. Selskabet forventer at passere 3,2 mio. passagerer i år.

Fakta om Bukarest

  • Bukarest er hovedstad i Rumænien. Byen ligger i den sydøstlige del af landet ved bredden af floden Dâmboviţa. Byen har eksisteret siden midten af 1400-tallet og blev landets hovedstad i 1862. I dag har byen små 2 mio. indbyggere.
  • Arkitekturen er blandet og afspejler landets historie. I mellemkrigstiden gav byens elegante arkitektur den tilnavnet “Lille Paris”, og den franske indflydelse er tydelig på en række meget smukke bygninger i den centrale del af byen.
  • I de senere år har byen oplevet et økonomisk og kulturelt boom, og flere og flere turister rejser til byen, ligesom barscenen er livlig og værd at besøge.
  • Rumænien blev medlem af EU den 1. januar 2007.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *