Ny udmelding: Norwegian aflyser 85 procent af sine flyvninger og hjemsender cirka 7300 medarbejdere

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På grund af svigtende efterspørgsel og rejserestriktioner over hele verden som følge af COVID-19-situationen, vil Norwegian gradvist aflyse størstedelen af sine afgange og sende næsten alle ansatte hjem.

Luftfarten står overfor en ekstraordinær krise, hvor også vi i Norwegian må sætte størstedelen af vores fly på jorden og hjemsende en stor andel af vores kolleger. Adskillige regeringer i Europa har allerede sagt, at de vil gøre, hvad de kan for at sikre, at deres flyselskaber kan fortsætte med at flyve, når samfundene vender tilbage til et normalt liv. Vi sætter pris på, at de norske myndigheder har udtalt, at de vil gøre det, der er nødvendigt for at sikre norsk luftfart, sådan at vigtig infrastruktur og titusindvis af arbejdspladser kan opretholdes.

J acob Schram, Koncernchef i Norwegian.

Norwegian har allerede aflyst et stort antal afgange og hovedprioriteten i denne uge er at opretholde så mange planlagte flyvninger som muligt for at sikre, at kunderne kan komme hjem. Kunder, der er berørte af ruteændringer eller aflysninger, vil blive kontaktet af Norwegian på SMS og e-mail.

Som følge af, at de fleste af selskabets fly parkeres, må Norwegian desværre hjemsende omkring 7300 medarbejdere. Hjemsendelsesreglerne varierer fra land til land, og Norwegian har allerede påbegyndt konstruktive samtaler med repræsentanter for fagforeningerne og andre ansatte i alle lande, hvor Norwegian driver virksomhed.

Det er virkeligt med tungt hjerte, at vi nu må hjemsende cirka 7300 af vores kolleger, men vi har desværre ikke noget valg. Jeg vil alligevel understrege, at dette er midlertidigt, for når verden vender tilbage til normalen, er det selvfølgelig mit mål at få vores kolleger tilbage, siger Schram.

Jacob Schram, Koncernchef i Norwegian

Norwegians ruteændringer

  • Flere tusind afgange er allerede aflyst.
  • Fra og med 21. marts vil selskabet hovedsageligt flyve med reduceret kapacitet mellem de nordiske hovedstæder og på norske indenrigsruter. Nogle europæiske ruter vil også blive opretholdt. Alle interkontinentale flyvninger aflyses med undtagelse af ruterne fra Skandinavien til Thailand, som flyves indtil vintersæsonen slutter i slutningen af marts.
  • Alle afgange, der opretholdes, er kan bookes på norwegian.com.-Et begrænset ruteudbud bliver opretholdt, i hvert fald frem til 17. april, men afhænge af vurderinger af ændringer i efterspørgsel og rejserestriktioner.Norwegian vil opdatere kunder, finansmarkedet og medierne, så snart de nye ændringer er implementeret.

Ændringer med start 25. marts (Ruter, der berører Danmark, er markeret med kursiv)

Norge:

  • Oslo – Bergen/Stavanger/Trondheim: 4 daglige afgange
  • Oslo – Ålesund/Bodø/Evenes/Tromsø: 2 daglige afgange
  • Oslo -Alta/Kirkenes: 1 daglig afgang
  • OSL – Haugesund/Kristiansand/Molde: 1 daglig afgang
  • Oslo – Svalbard: 3 daglige afgange
  • Oslo -Stockholm/København: 2 daglige afgange
  • Oslo – Helsinki: 4 ugentlige afgange
  • Stavanger – Bergen: 1 daglig afgang
  • Bergen – Trondheim: 1 daglig afgang

Sverige:

  • Stockholm – Kiruna: 4 ugentlige afgange
  • Stockholm – Luleo/Umeo: 2 ugentlige afgange
  • Stockholm – Helsinki: 2 daglige afgange
  • Stockholm – København: 2 daglige afgange

Danmark:

  • København – Oslo: 2 daglige afgange

Finland:

  • Helsinki – Kittelä: 6 ugentlige afgange
  • Helsinki – Oulu: 1 daglig afgang
  • Helsinki – Rovaniemi: 1 daglig afgang

Kommentarer

  1. Lars siger

    Kan det virkelig passe at norwegian er så dybe problemer at alle deres longhaul fly bliver sat på jorden, og der ikke vil være nogen forbindelse med norwegian mellem DK, NO, SE, FI og deres langhaul hub i UK. Selvom norwegian er i en MEGET værre situation end SAS, så tvivler jeg lidt på at dette er korrekt.

    Selv med SAS’s stærkt reducerede program, så flyver de alligevel 3 gange dagligt til USA fra enten CPH eller ARN, samt til Japan hver anden dag. Derudover har de mindst 1 daglig afgang til de europæiske hovedstader og enkelte andre centrale hubs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *