Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
MSC Euribia ankom torsdag morgen til København. Her skal det nyeste krydstogsskib for MSC Cruises i dag navngives.
Det er en stor ting når nye krydstogtsskibe skal navngives og især når det sker med nyeste bæredygtige teknologi. Det er netop tilfældet med det nye MSC Euribia, som ankom til København tidligt torsdag morgen.
MSC Euribia er det 22. skib i MSC Cruises flåde. Det nye skib er specielt, da det drives af LNG – eller flyende naturgas. Dette skulle hjælpe med at nedsætte CO2 udledningen med op til 20% i forhold til traditionel brændstof.
MSC Euribia kommer til at besøge København løbende, da det skal sejle en rute, hvor København er et af stoppene. Ruten er:
- Kiel
- København
- Hellesylt
- Ålesund
- Flåm
- Kiel
MSC Euribia er 331 meter langt og kan have 6.334 passagerer og 1.704 besætningsmedlemmer ombord.
Det er 73,6 meter højt og 43 meter bredt og har en bruttotonnage på 184.011 tons.
Navnet Euribia er taget fra den græske mytologi. “Eurybia” er en havgudinde i græsk mytologi, datter af Gaia og Pontos. Sammen med titanen Krios har hun børnene Astraios, Pallas og Perses.
Foto: MSC Cruises / PR
Skriv et svar