Nyhed: Timedrift fra Midtjyllands Lufthavn i Karup til og fra København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra begyndelsen af april bliver der næsten timedrift fra Midtjyllands Lufthavn i Karup til og fra København. I alt bliver der ti afgange hver vej på alle hverdage. Det fortalte Jesper Rungholm, direktør i DAT, da der søndag var åbent hus i Midtjyllands Lufthavn.

Timedriften er hans og Midtjyllands Lufthavns nyeste tiltag i kampen om de jyske flykunder, men det er ikke det sidste. Og det er kraftig opgradering fra de nuværende otte daglige afgange.

H.K.H. Prins Joachim foretog det officielle navneskifte fra Karup Lufthavn til Midtjyllands Lufthavn og afslørede lufthavnens nye logo. Han sagde bl.a.:

Midtjylland er en stor og driftig del af Danmark, erhvervsliv, kultur, sport og kunst. Et nyt navn gør ingen forskel, men med alle de nye initiativer omkring Midtjyllands Lufthavn bliver det forhåbentlig nemmere for os alle at komme hertil og for alle i Midtjylland nemmere end nogensinde at komme på tværs i Danmark og videre ud i verden

Flere tusinde benyttede sig af muligheden for at komme bag facaden på Midtjyllands Lufthavn, der ejes af ni midt-og vestjyske kommuner. Formanden for lufthavnen, borgmester H. C. Østerby, Holstebro, var en glad mand:

Jeg er både glad og stolt. Der er skarp konkurrence også i luften, men i stedet for at se passivt til, har vi valgt en offensiv strategi, der ser ud til at lykkes

Så der igen åbnet op for at rejsende fra Midtjylland kan komme hyppigt til København og videre ud i verden. Men det er nu op til kunderne om de vil tage i mod det og bruge den “nye lufthavn”. Det hele afhænger af om der kommer nok kunder til de enkelte afgange.

På nuværende tidpunkt er de nye afgange ikke læst ind på DAT’s hjemmeside, men følg med her på deres tidstabel.

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *