Nyt hotel: Amerikalinjen i Oslo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nordic Choice Hotels har åbnet flere hoteller i år. I Oslo alene har koncernen åbnet to hoteller med bare to ugers mellemrum. Denne artikel omhandler hotellet Amerikalinjen.

Fotokredit: Nordic Choice Hotels.

Som en del af Nordic Hotels & Resorts, er Amerikalinjen formet af det bedste fra to verdener: Support fra en ledende hotel koncern samt fleksibiliteten til at tænke uden for boksen. Resultatet er et i særklasse individuelt, stilet og afslappet hotel, som indbyder til at slappe og samtale. Bygningens originale neobarok detaljer såsom de skyhøje hvælvede lofter, smukke træudskæringer og store trappe partier, skaber en karakterfuld baggrund til samlingen af nøje udvalgt kunst – fra koncernens arkiver – og glatte, moderne interiør som diskret refererer til bygningens historie som hovedkontor for det tidligere krydstogtrederi, Norwegian America Line.

Cocktailbaren Pier 42. Fotokredit: Nordic Choice Hotels.

Derudover fungere hotellet som en platform der kaster lys på Norges betydelige emigrationshistorie og fremhæver alt lokalt, gennem alt lige fra badeværelsesartikler til personalets uniformer.

Beliggenhed

Ikke at Oslo er den største by at finde rundt i, men Amerikalinjen’s beliggenhed er perfekt. Lige i centrum af byen, på Jernbanetorget, overfor byens travle hovedbanegård, hvilket betyder at hotellet nås på 20 minutter med tog fra lufthavnen. Hotellet ligger også kun en kort gåtur fra Bjørvika, et up-and-coming kvarter – en del af et stort projekt som skal forynge Oslos 10km havnefront – som er blevet udråbt som et nyt kulturelt centrum, som allerede er forankret i det Snøhetta-designede Operahus, og med et nyt bibliotek, et Munch Museum og et Nationalmuseum i støbeskeen for 2020.

Service & faciliteter

Hos Amerikalinjen er tilgængelighed i højsædet, så personalet går til opgaverne med lige dele entusiasme og afslappethed. Fællesområderne i det lyse stueplan summer af liv dagen lang når både gæster og lokale taster løs på deres laptops, drikker kaffe eller bestiller cocktails. Der er også Gustav’s, en kælder bar med jazz-aften hver fredag og et lækkert bibliotek på anden sal, med originale udskårne trælofter, hvor gæster kan nyde et roligt øjeblik og reflekterer over bygningens historie. I en af kælder etagerne findes et fitness center som er åbnet 24 timer i døgnet, et wellness område med finsk sauna samt gode løberute lige uden for døren. Ud over disse faciliteter har hotellet ikke en overflod af tilbud, men hotellets centale beliggenhed taget i betragtning, så kommer du med al sansynlighed ikke til at mangle noget!

Den hyggelige gårdhave. Fotokredit: Nordic Choice Hotels.

Værelserne

På grund af bygningens status som bevaringsværdig, har de 122 værelser alle mulige størrelser og former og værelserne er præget af originale detaljer såsom de dybe vindueskarme. I særdeleshed er suiterne imponerende – de er indrettet i bygningens gamle badeværelser og man har bevaret de smukke gamle lofter.

Fotokredit: Nordic Choice Hotels.

Du kan vælge mellem værelser med udsigt mod byen, eller ind mod hotellets gårdhave og generelt er pladsen intelligent udnyttet, blandt andet ved at adskille badeværelset fra soveværelset med en ugennemsigtig og dekorativ glas væg og ved at installere et røgfarvet spejl bag sengen. Disse detaljer skaber også et moderne lærred for samlingen af indrammede kort, fotografier og gamle menuer fra skibe – fundet under bygge processen – og for møblementet, som overvejende er reproduktioner af originale klassikere fra midten af århundredet. Du finder også karafler med vand, kaffe og the faciliteter, pengeskab, strygejern og -bræt, badekåber og futter, toiletartikler fra det lokale firma Sprekenhus – og oven i det hele får du hver aften turn down service med chokolade.

This slideshow requires JavaScript.

Mad & drikke

Du kan snildt bruge en hel dag på at arbejde dig gennem stueetagen på Amerikalinjen, som rummer på restauranter og barer. Her er liv fra tidlig morgen til sen aften.

Atlas, et brasserie som har åbent hele dagen, servere fra morgenstunden en klassisk morgenmad og fra frokost og fremefter, kan du vælge fra et lækkert a la carte-kort, som byder på en skøn blanding af alt lige fra tartar til clam chowder.

This slideshow requires JavaScript.

Du kan også tilbringe dagen i Haven, som ligger i den lyse atrium gårdhave, mens du arbejder på din lap top med en kop kaffe og en bagel ved hånden.

Ved aftenstid kan du bestille en cocktail på Pier 42 og du kan slutte natten af med en drink i kælder-jazz-baren Gustav.

Priserne

Priserne for et Standard værelse svinger fra omkring dkr. 1.600 per nat i lavsæsonen til dkr. 2.400 i højsæsonen. Priser inkluderer morgenmad og gratis WiFi.

Anmeldelse

Hvis du vil læse en anmeldelse af hotellet, så har vores gode ven Erling fra FinalCall allerede været på besøg og du kan læse hans anmeldelse her.

Kilde: telegraph.co.uk
Forsidefoto: Erling Stausland, FinalCall.travel

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *