Nyt krydstogtskib får prisvindende skuespiller som gudfar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når  Norwegian Aqua, det nyeste skib i Norwegian Cruise Lines (NCL) flåde, skal døbes, bliver det den dobbelte Emmy®-vinder Eric Stonestreet, som svinger champagneflasken mod skibets stævn. Den lykkebringende tradition sker ved en officiel dåbsceremoni i Miami den 13. april 2025.

Herefter er Norwegian Aqua klar til at give gæsterne helt nye oplevelser til søs, blandt andet verdens første hybrid-rutsjebane, rederiets første ler-sauna og første thairestaurant.

Eric Stonestreet fra “Modern Family” skal døbe Norwegian Aqua. Foto: NVL/PR

Eric Stonestreet er bedst kendt for sin medvirken i serien “Modern Family”, hvor han vandt to Primetime Emmy-priser i kategorien “Bedste birolle i en komedieserie” for sin rolle som Cameron Tucker. Stonestreet har desuden medvirket i film som “The Secret Life of Pets” og “Identity Thief”, og har tidligere været vært for tv-kanalen Fox reality-serie “Domino Masters”. I øjeblikket medvirker han i den anden sæson af “The Santa Clauses” – en af de mest streamede originale serier fra Disney+.

Vi er meget glade for officielt at byde Eric Stonestreet velkommen til NCL-teamet. Vi havde en fantastisk tid med Eric på et af vores skibe og fik også mulighed for at tilbringe tid med hans charmerende familie. I løbet af de seneste par måneder er Eric blevet en sand ven af NCL. Erics autenticitet, humor, charme og oprigtige ønske om at bringe glæde til mange passer perfekt til rollen som gudfar for Norwegian Aqua, og til hvem vi er, og hvad vi står for som virksomhed. Vi er stolte over at kunne kalde Eric Norwegian Aquas gudfar!

David J. Herrera, President for Norwegian Cruise Line

Maritim skik bringer lykke til skibet og dets passagerer

Stonestreet vil som skibets gudfar spille en afgørende rolle, når Norwegian Aqua officielt bydes velkommen til NCL’s flåde. Det sker den 13. april 2025 i Miami, verdens krydstogtshovedstad, hvor Stonestreet traditionen tro skal døbe skibet ved at svinge en champagneflaske mod stævnen – en traditionel, lykkebringende maritimskik, der varetages af skibets gudfar eller gudmor for at bringe held og lykke til skibet og alle dets passagerer.

Så ser Norwegian Aqua ud på skibsværftet i Venedig. Foto: Henrik Olsen

Eric Stonestreet udtaler: 

At rejse verden rundt for at møde nye mennesker og udforske nye steder er noget, jeg elsker at gøre, og efter jeg for nyligt oplevede, hvad NCL har at tilbyde, kan jeg bekræfte, at de virkelig gør det nemt at gøre mere af det, jeg selv nyder, når jeg er på ferie.

Jeg er beæret over at blive valgt som gudfar til Norwegian Aqua og for min rolle i dåbsceremonien. Jeg bliver blæst bagover, når jeg tænker på, hvad der er i vente på Norwegian Aqua, og jeg kan ikke vente med at tage en tur på Aqua Slidecoaster, forkæle mig selv med en red curry på restaurant Sukhothai og mest af alt ser jeg frem til at skabe livslange minder med min familie, mens jeg er ombord på det nye innovative krydstogtskib.

Eric Stonestreet

Norwegian Aqua sejler sin første sæson i Caribien

Efter dåbsrejsen tager Norwegian Aqua på syv-dages rejser til Caribien fra en af de mest populære krydstogtshavne, Port Canaveral (Florida), med start den 26. april 2025. Rejserne inkluderer anløb til ø-destinationer som Puerto Plata (Den Dominikanske Republik), Tortola (De Britiske Jomfruøer), St. Thomas (De Amerikanske Jomfruøer) og Great Stirrup Cay, NCL’s private ø på Bahamas, som får en helt ny mole i slutningen af 2025. Efter den første krydstogtsæson sejler Norwegian Aqua på en række fem- og syv-dages rejser til Bermuda fra New York City fra august 2025 til oktober 2025 og igen fra maj 2026 til oktober 2026. Norwegian Aqua er tilbage i Miami for at sejle på fem- og syv-dages ture i det østlige Caribien fra oktober 2025 til april 2026 og fra november 2026 til marts 2027.

Norwegian Aqua med en hybrid-rutchebane. Foto: NCL/PR

Som det første skib i NCL’s nye skibsklasse Prima Plus har Norwegian Aqua flere forbedrede faciliteter og eksklusive gæsteoplevelser, herunder Aqua Slidecoaster, en hybrid-rutsjebane, der bliver den længste og hurtigste rutsjebane til søs. Skibet vil også have et nyt digitalt sportskompleks, Glow Court samt Aqua Game Zone.

The Haven by Norwegian, NCL’s eksklusive suite og skib-i-skibet-koncept får nye luksuriøse treværelses Duplex Haven Suiter; kun tilgængelig på Prima Plus-skibe. Gæster i The Haven by Norwegian kan blandt andet nyde et stort soldæk, infinity-pool med udsigt over skibets agterstavn, en privat lounge og bar med sjældne spiritus og årgangsvine samt en imponerende udsigt over havet fra alle fællesområder. Alle skibets gæster kan se frem til at nyde et bredt udvalg af barer og restauranter, herunder den nye thailandske specialitetsrestaurant ’Sukhothai’, den plantebaserede restaurant ’Planterie’ i Indulge Food Hall og den moderne vinbar ’Swirl Wine Bar’.

Foto: NCL/PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *