Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Wizz Air har hidtil været det eneste store lavprisselskab i Europa, der ikke har haft ruter til København – det bliver der lavet om på nu.
Med en rute imellem København og Skopje – hovedstaden i Makedonien, sætter Wizz Air sig selv på kortet i København, hvor alle Europas andre store lavprisselskaber i forvejen flyver fra.
Ruten til den makedonske hovedstad, vil blive fløjet på onsdage og søndage fra d. 22 marts 2016, med selskabets A320-200 som har plads til 180 passagerer.
Udover den nye rute til København, åbner Wizz Air to andre ruter til henholdsvis Berlin og Bratislava.
”Vi er glade for at kunne annoncere tre nye ruter fra Skopje til hovedstæderne i Danmark, Tyskland og Slovakiet, og vi er overbeviste om, at disse tre nye ruter vil være lige så populære som de andre 21 ruter i vores stadigt voksende makedonske netværk, ” siger Tamara Mshvenieradze, Corporate Communications Manager i Wizz Air.
Ruten bliver den første direkte rute imellem København og Skopje, hvilket giver Wizz Air en fordel udover at de er super billige.
Wizz Air flyver i forvejen fra Billund til både Cluj-Napoca, Gdansk og Vilnius. Herfra har de de op imod 5 ugentlige afgange.
Wizz Air vil formentlig flyve fra CPH GO terminalen, der er Københavns Lufthavns lavpristerminal.
Skriv et svar