Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Ryanair udsendte i dag en pressemeddelse, hvor de annoncerede at de havde kontaktet de involverede fagforeninger i Irland, UK, Tyskland, Italien, Spanien og Portugal for at sikre en løsning for julens flyvninger.
Det er ganske overraskende at få sådanne en udmelding fra Ryanair og især fra Michael O’Leary, som ellers har hidtil har været meget fast på ikke at anerkende fagforeningernes virke.
Så grundet dette efterhånden store pres fra fagforeningerne, så ser vi nu et Ryanair, som er tvunget til forhandlingsbordet for at undgå at piloterne i flere lande strejker fra i næste uge. Den kommende uge er så vigtig for kunderne at hvis der kommer en stor strejke, så vil det helt sikkert ændre radikalt på hvordan kunderne ser på Ryanair i fremtiden – trods de billige priser. Det vil, sammen med sommerens store problemer, helt sikkert betyde, at kunderne i højsæsonerne vil finde andre – mere sikre – flyselskaber at flyve med. Så dette har sikkert fået Ryanair til at tage dette overraskede træk.
Michael O’Leary udtaler i den forbindelse følgende:
Juleflyvninger er meget vigtige for vores kunder og vi ønsker at fjerne enhver tvivl og bekrymring om at disse flyvninger vil blive påvirket af en pilotstrejke i næste uger.
Derfor hvis den bedste vej til at opnå dette er at tale med vores piloter igennem en anerkendt fagforeningsproces, så er vi forberedt til at gøre dette. Vi har i dag skrevet til de involverede fagforeninger og inviteret dem tilbage til mødebordet og dermed opfordre dem til at trække deres strejkevarsel tilbage.
At vi nu foretager dette træk og anerkender fagforeningerne er en markant ændring for Rayanair, men vi har lavet radikale ændringer før. Et eksempel på dette er vores lancering af Ryanair Labs og vores succesfulde “Always Getting Better” kundeforbedrings program tilbage i 2013.
At vi sætter vores kunders behov først, og dermed undgår annuleringer af deres juleflyvninger, er grunden til at vi nu vil forhandle igennem de anerkendte nationale fagforeningsstrukturer. På den måde håber vi på at vi kan komme til en enighed med vores piloter hurtigst muligt.
Vi glæder os til at følge, hvordan denne situation udvikler sig. Det kan helst sikkert betyde en ændring for industrien, når en af de største “modstandere” nu ændre holdningen radikalt og anerkender fagforeningerne.
Link til Ryanairs pressemeddelse her.
Skriv et svar