Park Inn by Radisson – Alexander Platz Berlin

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hotellet er opført i 1967, under navnet Hotel Stadt Berlin og er placeret i det østlige Berlin. Bygningen er med sine 125 meter den højeste i Berlin og den højeste hotelbygning i Tyskland. Bygningen blev i 2003 overtaget af det nuværende Carlson Rezidor Group og har siden været hørt ind under Park Inn kæden. Hotellet er populært blandt rejsende for dets centrale placering og den gode udsigt fra værelserne.

Ankomst
Som Club Carlson guldkort indehaver havde jeg forud for mit ophold arrangeret tidlig indcheckning allerede kl. 10.30 gennem hotellets kundeservice. Da jeg ankommer til hotellet tidligt om formiddagen må jeg vente i køen til receptionen i omtrent 20 minutter før det bliver min tur til at blive betjent. Det er værd at bemærke at hotellet ikke tilbyder en separat kø for deres bedste kunder, hvilket ikke er usædvanligt på hoteller af denne størrelse. Det viser sig dog at jeg alligevel ikke kan komme ind på mit værelse før klokken 12.00, men bliver lovet en gratis værelsesopgradering for ulejligheden
(og dette oven i den opgradering jeg i forvejen tilbydes som CC-guldmedlem!).

Værelset
Værelset er placeret på 16. Etage og er af typen ”Superior Corner Room” som er på omtrent 20 m2, noget bedre end det lille enkeltværelse jeg oprindeligt bookede. Fra hjørneværelset er der udsigt til fjernsynstårnet og ned på selve Alexanderplatz.
På værelset findes en stor dobbeltseng, bord, minibar, Loewe TV og et ”åbent” bad (med kar) og toilet som dog kan afskærmes med gardin. Ydermere findes der diverse fornødenheder såsom badekåbe, tøfler, samt diverse cremer og sæber. Kort sagt alt hvad man kan forvente hører sig til på et hotel af denne klasse.

IMG_2182
Værelset af typen Superior Corner Room på 16. etage.

 

Stor dejlig dobbeltseng, samt badekåbe og tøfler.
Stor dejlig dobbeltseng, samt badekåbe og tøfler.

Velkomstgaven består af nogle magasiner, et fad frugt, lidt chokolade, en flaske vand og en flaske Cabernet Sauvignon. Ydermere findes et lille velkomstbrev, hvor jeg bydes velkommen til hotellet og bliver gjort opmærksom på at jeg som guldkunde kan benytte mig det trådløse internet gratis.

Velkomstgave bestående af frugt, vand og vin.
Velkomstgave bestående af frugt, vand og vin.

Efter en god nats søvn, leveres næste morgen avisen Financial Times. Dette er ikke en CC-guldkorts fordel jeg kender til, så jeg bliver da glædeligt overrasket. Den kommer måske som et plaster på såret over de malplacerede tyske dameblade som var en del af velkomstgaven?

Hvor den tidlige check-in fejlede, fungerede den sene udcheckning fint. Jeg har personligt altid sat pris på at forlade værelset sent, så man ikke stresses unødigt for at skulle tjekke tidligt ud. Jeg forlod værelset omkring 17-tiden, for begive mig ud til Tegel TXL lufthavn og hjem til Danmark.

IMG_2204
Udsigten til Alexanderplatz fra værelset.

Konklusion
Et udmærket ophold, hvor jeg som Club Carlson medlem følte mig yderst værdsat. Værelset var fint, en smule slidt, men sammenhængen mellem prisen og hotellets placering er ganske rimelig. Et hotel jeg sagtens vil kunne anbefale, og selv har i sinde at benytte mig af i fremtiden.

Hotellet er testet sommeren 2014



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

Lav pris. Central beliggenhed. God udsigt. Anerkendelse af Club Carlson status.

Cons

Lang kø til check-in. Lettere slidt værelse. ”Åbent” badeværelse.

Komfort/værelse

Faciliteter

Service

Value4money

Generel Vurdering

Konklusion

Park Inn by Radisson på Alexander Platz er et oplagt valg, hvis man ønsker at bo centralt til en overkommelig pris. Værelserne er ikke luksuriøse, men indeholder det mest nødvendige. Trods lidt check-in vanskeligheder, følte jeg mig værdsat og fik den ekstra service men forventer når man har status hos hotel-kæden.

3.9

Kommentarer

  1. AHJCPH siger

    Jeg elsker dette hotel..Som skrevet i artiklen hed det frem til 1993 Hotel Stadt Berlin, grundet genforeningen med vest kom det til at hedde Forum Hotel Berlin og senere Park Inn by Radisson. Som beskrevet er hotellet en anelse nedslidt. Men den gamle “dame” har sine positive sider…En fantastisk morgenbuffet, den mest centrale beliggenhed i Berlin og jeg plejer altid (1-2 gange om året) at booke værelse på de øverste etager 30>. Jeg sørger altid for udsigt mod Fernsehturm, glæd dig over de lynhurtige elevatorer. Hotellets historie er jo også for sig selv, det siges at STASI havde en etage for sig selv kun til aflytning af samtlige værelser på de øvrige etager. Tag til Berlin nu i slut november og i hele december og nyd julemarkeder og den berlinske gæstfrihed hvor man spiser og drikker til en favorabel pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *