Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hvis du planlægger at tage bilen til Københavns Lufthavn de kommende uger, er der god grund til at tage afsted i ekstra god tid. Fra i dag mandag begynder arbejdet med at udbygge togstationen ved lufthavnen – og det kommer til at skabe trafikale problemer på Øresundsmotorvejen.
Ifølge Sund & Bælt vil arbejdet strække sig over de næste fire uger og få betydelig indflydelse på trafikken mod lufthavnen. Den sidste afkørsel til lufthavnen i retning mod Sverige bliver nemlig helt lukket i perioden. Det betyder, at bilister, der kører mod lufthavnen, skal benytte tidligere afkørsler, ellers risikerer de at ende på vej mod Øresundsbroen og Sverige.
Jens Villemoes, pressechef i Sund & Bælt, siger følgende til DR:
Man skal holde tungen lige i munden og væbne sig med tålmodighed, der samtidig opfordrer alle rejsende til at orientere sig i god tid, inden de kører hjemmefra.
Jens Villemoes, pressechef i Sund & Bælt
Udbygningen af stationen sker som led i forberedelserne til en markant stigning i togtrafikken de kommende år. Når arbejdet er færdigt, vil lufthavnen kunne håndtere flere togpassagerer – men indtil da kan det altså koste både tid og nerver at tage bilen til terminalerne.
InsideFlyer anbefaler:
- Planlæg ekstra tid til din rejse – især i myldretiden.
- Tjek trafikmeldinger, inden du kører.
- Overvej alternativer som tog eller metro, hvis det er muligt.
Arbejdet forventes afsluttet om fire uger, men indtil da gælder det om at pakke tålmodigheden sammen med pas og boardingkort.
Vi anbefaler derfor at tage toget til lufthavnen i den næste tid.






Skriv et svar