Qantas første opgraderede A380 er i luften

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Selvom Airbus A380 står over for en usikker fremtid, er flytypen stadig flagskibet for mange flyselskaber.

Qantas har tilsyneladende ingen planer om at pensionere superjumboen endnu og gennemgår derfor en omfattende opgradering af hele flåden. Den første maskine er nu i luften.

Indtil i dag havde Qantas sin første afgang med den første af deres opgraderede Airbus A380-fly. Selskabet ser ud til at lykkes med ambitionen om at øge både komfort og bedre udnyttelse af pladsen om bord.


Den første af selskabets 12 Airbus A380, vil blive brugt på ruten mellem London og Sydney via Singapore.

Flere premium sæder, mindre economy.

Et af de skridt, som Qantas har taget i deres nye kabineinteriør, er at fjerne 30 economy sæder og i stedet øge antallet af premium-sæder med 27%. Dette betyder, at det øverste dæk nu udelukkende består af premium-sæder i business og premium economy. Efter opgraderingen vil Qantas Airbus A380 have i alt 485 sæder om bord fordelt på 14 sæder på first class, 70 business, 60 premium economy og 341 sæder i almindelig economy.

En vigtig del af opgraderingen af verdens største passagerfly er et helt nyt business class-produkt. Det nuværende Skybeds-produkt erstattes af Qantas Business Suite, et moderne og rummeligt sæde i business class med mere privatliv og 1-2-1-layout, der giver direkte adgang til midtergangene for passagererne.


Det er også glædeligt, at Qantas fortsætter med at investere i first class i samme omfang som før. De 14 first class suiter får en opdatering på design og sædekomfort samt et nyt underholdningssystem med bedre skærme.

Qantas er et af selskaberne med indbygget lounge til first og business class-passagerer. Loungen er også blevet renoveret. Den er blevet større og har nu plads til ti passagerer.

Premium economy opgraderes med de nye sæder, som blev introduceret med selskabets Boeing 787 Dreamliner-fly. Denne klasse har været en stor succes for Qantas og derfor øges antallet af sæder fra 35 til 60.

Vigtigt for langdistancefly

Selvom Airbus A380 ikke er så populær blandt flyselskaberne, er den populær blandt passagerne. For Qantas er opgradering af flåden derfor vigtig for at kunne opretholde denne popularitet blandt kunder.

“A380 er en vigtig del af vores langdistanceflåde og dette opgraderingsprogram sikrer, at vores kunder vil nyde alt som dette fly har at tilbyde i mange år fremover. Vi har også øget antallet af sæder i business class og premium economy for at imødekomme efterspørgslen efter vores langdistanceflyvninger. I samarbejde med Airbus har vi fundet løsningen til at udnytte pladsen ombord mere effektivt. På denne måde forbedrer vi både rentabiliteten og oplevelsen for passagererne.

Alan Joyce, administrerende direktør for Qantas Group.

Opgraderingsarbejdet vil tage omkring otte uger pr. fly, og Qantas forventer at have opgraderet yderligere to fly ved udgangen af 2019. I løbet af det næste år opgraderes hele flåden.

Flere detaljer om tjenesterne ombord vil blive annonceret under en lanceringsbegivenhed i Sydney i morgen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *