Regeringen underkender værdien af Billund Lufthavn og luftfarten generelt

Billund Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Infrastrukturen til Billund Lufthavn har ikke ændret sig markant siden åbningen i 1964. Og ved gårsdagens præsentation af regeringens udspil til infrastrukturprojekter til 2035, anerkender de ikke værdien af Danmarks klart andenstørste lufthavn og lufthavnens bidrag til dansk økonomi og internationale tilgængelighed.

Andre steder i landet får pendlerbyer både tog og motorvej til fordel for de pendlende medarbejdere, når en virksomhed har 3000 medarbejdere.

Hos Billund Lufthavn er der knap 4.000 medarbejdere, og med tæt på 4 millioner rejsende om året er Billund Lufthavn klart Danmarks andenstørste internationale lufthavn, der skaber tilgængelighed til udlandet. Derfor er der stor skuffelse over regeringens udspil i Billund Lufthavn, som anser det som en underkendelse af lufthavnens værdi for Danmark.

Jeg er meget skuffet over, at regeringen bruger store ord som den mest omfattende transportplan nogensinde, taler om balance i Danmark og balance mellem land og by, og så vælger at se fuldstændig bort fra Danmarks andenstørste lufthavn med fire millioner passagerer, som er et afgørende internationalt knudepunkt for Danmark.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Baneservicering af Billund Lufthavn skrottes på faktuelle fejl

Af flere omgange og senest på pressemødet i Kalundborg i går fejer transportministeren banen til Billund væk med argumentationen om, at realiseringen af banen vil påvirke den eksisterende trafik på den skrå bane mellem Struer/Holstebro/Herning-Vejle, og at det ikke vil være muligt at indsætte myldretidstog på strækningen.

Det er faktuelt forkert, og det har Billund Lufthavn af flere omgange påtalt over for transportministeren og hele transportudvalget. Om regeringen bevidst vælger at overse det eller er dårligt rådgivet af ministeriet står som et spørgsmålstegn hos Jan Hessellund:

Det er meget undrende, at transportministeren holder fast i hans argumentation om at afskaffe banen til Billund, når NIRAS og leverandøren til signalsystemet, Thales, fastholder, at argumentet simpelthen ikke er sandt.

Det er udelukkende en politisk beslutning at sløjfe banen, for en bane til Billund har ingen betydning for trafikken mellem Struer-Vejle med det nye signalsystem, der udrulles mellem Struer og Vejle i 2022, som transportministeren ellers priser meget højt.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Opbakning fra erhvervslivet og befolkningen

Selvom transportministeren siger, at der er mange, der bliver meget lettede over beslutningen om, at banen til Billund bliver annulleret, viser den reelle opbakning fra erhvervslivet og befolkningen noget helt andet.

60 procent af vestdanskerne er enten positivt eller meget positivt stemte over for baneservicering af Billund Lufthavn. Der er kun 7 procent, der er negativt eller meget negativt stemte mod banen. Det må være de 7 procent, som transportministeren lytter til, siger Jan Hessellund og fortæller om erhvervslivets opbakning:

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Foruden befolkningen bakker både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Erhverv Aarhus op om baneservicering til Billund.

National infrastruktur til Billund Lufthavn vil skabe øget international tilgængelighed, der både er til gavn for erhvervslivet og turismen. Det anerkender bl.a. Grundfos, Jysk, Bestseller og mange andre store jyske virksomheder. Der er absolut ingen balance i regeringens udspil.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *