Rejs ubegrænset i et år for 499 euro

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Wizz Air er kommet med et ganske overraskende tilbud. Du kan nemlig nu købe et abonnement og rejse ubegrænset med dem i et helt år for kun 499 euro.

Wizz Air kom tirsdag med et “all-you-can-fly” tilbud i form af en abonnementsordning, hvor du kan rejse ubegrænset med dem i et år for kun 499 euro. Eneste krav er at du skal booke din billet mindst 72 timer i forvejen.

De første dage er prisen de 499 euro, men fra den 16. august stiger den til 599 euro for et år.

Dette tilbud kommer efter Wizz Air i det seneste år har prøvet det af i et begrænset område af deres rutenet.

At dette kommer nu kan tilskrives konkurrencen på det europæiske marked, men også at abonnementsordninger er meget populære og de mest successfulde af dem også ganske gode for selskabet på indtægtssiden. Se bare Amazon Prime.

For Wizz Air ser vi at der er nogle ganske gode fordele ved at tilbyde dette abonnement. De fleste vil ikke kunne udnytte det fuldt ud og dermed betale for dyrt for deres abonnement, men det vil være nogen som vil kunne gøre det til en god rejse deal. En studerende der kan rejse ofte kan bestemt få en god rejse deal ud af det.

Vi kan se at ting som ekstra gebyrer i form at bagage, sædevalg og lignede vil give ekstra indtægter og gøre dette til en god forretning for Wizz Air. Du har kun et stykke personlig bagage inkluderet i din billet på 40 x 30 x 20 cm.

En af de centrale regler er at hvis du booker en billet, så skal den flyves. Du har 3 “no shows” før at Wizz Air kan opsige din aftale. Ellers kan du booke og flyve 3 flyvninger hver dag i 12 måneder.

Lavprisselskaberne tjener en meget stor del af deres penge på netop disse “ancillary revenues“. Wizz Air ligger med en indtjening på disse “ikke direkte billet relaterede indtægter” på 42% i 2022. Dette viser at de netop kunne få det til at virke med at give ubegrænset flyvninger i et år – som vel og mærke ikke gratis til at begynde med. Med billetpriser ned til 1-200,- kroner for en returbillet, så skal du rejse en del før du har opnået en besparelse på det.

Vi ser med spænding på hvad dette kommer til at betyde for Wizz Air, men også hvordan konkurrenterne reagere på dette. Ryanair må komme med en reaktion og måske tilsvarende produkt.

Læs flere detaljer på Wizz Air hjemmeside her.

Foto: Wizzair A320-232 (HA-LPM) i Billund Airport (BLL) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *