Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Selvom vi her på InsideFlyer normalt har fokus på de flyruter, så findes der ruter, hvor havet er et seriøst alternativ til flyet mellem København og Oslo – især når rejsen i sig selv er målet. Vi har testet et Go Nordic minicruise ombord på det opgraderede skib, Nordic Pearl, for at se om konceptet holder vand.
Ankomsten til terminalen er effektiv. Nordic Pearl præsenterer sig flot ved kajen med sin karakteristiske mørkegrønne skrogfarve og den røde skorsten med det hvide “G”. Det er tydeligt, at skibet har gennemgået en modernisering, der sigter efter et mere stilrent og skandinavisk udtryk end de klassiske, men efterhånden slidte færger, som DFDS holdt sejlene i nok lidt for mange år. En tur i tørdokken burde have været sket for flere år siden. Det skete så da Go Nordic Cruiseline overtog de to skibe og ruten fra DFDS den 1. november 2024.

Kabinen er kompakt men funktionel
Vi boede i en standard indvendig kahyt. Det første, man lægger mærke til, er den optimerede pladsudnyttelse, men dog fortsat ikke god mulighed for at opbevare sin bagage (eller have den åben). Så hold din store kuffert hjemme og rejs let.


Sengene: Kahytten er udstyret med køjesenge, hvor den nederste fungerer som sofa om dagen. Madrasserne er overraskende komfortable, og sengetøjet føles friskt og sprødt.

Faciliteter: Der er ikke helt tænkt på den moderne rejsende, så med et traditionelt strømudtag ved den lille skrivebordsplads. er der kamp om at få lade sine enheder op. Et fladskærms-TV er monteret på væggen, hvilket giver lidt underholdning før sengetid. TV’et er nyt efter skiftet fra DFDS.

Badeværelset: Her mærker man skibets alder en smule på størrelsen, men Go Nordic har opgraderet finishen. Brusekabinen har moderne armaturer og mørke, strukturerede vægpaneler, der giver en mere “hotel-agtig” følelse end de klassiske hvide plastikmoduler.
Men du skal ikke tage dine store kufferter eller tasker med. Det er der ikke plads til. Så rejs let om muligt.
Gastronomi med overraskende højt niveau
Madoplevelsen er ofte der, hvor man enten vinder eller taber. Vi valgte både buffeten og a la carte restauranten.
På a la carte restauranten var det 3 retter som vi fik serveret. Hovedretten med perfekt stegt kød, serveret med broccolini, cherrytomater og en kraftig sky-sauce, var visuelt indbydende og smagsmæssigt i top. Desserten – en rabarberkompot med marengs og en let sorbet – var en frisk og nordisk afslutning, der cementerer Go Nordics ønske om at løfte det gastronomiske niveau. Priserne er fair, især når man sammenligner med priserne på land i de nordiske storbyer.
Buffetten er af ganske god kvalitet og der er et rimeligt udvalg af retter. Vi gik ikke skuffet fra bordet og maven var fuld og mæt.

Vi fik også morgenmad og det var i buffetrestauranten. Der var alt det du kender fra en god morgenmad på et hotel. Kvaliteten var også god og ikke noget at klage over når der sammenlignes med en gennemsnitlig hotelmorgenmad.
Der er flere muligheder for at spise og drikke end vi nåede at prøve. Se dem her. Vi kunne godt tænke os at prøve deres fine dining tilbud i restauranten Nord på vores næste tur.
Livet ombord: Fra Tax-Free til Cocktails
Efter middagen er et besøg i Club Liva – den gamle Columbus Club – (og skibets andre lounge område) et must. Her er atmosfæren dæmpet med bløde loungemøbler og et omfattende cocktailkort og maser af underholdning for børn og senere voksne. Det klassiske hestevæddeløb er fortsat et hit
Det er det perfekte sted at nyde udsigten over havet gennem de store panoramavinduer.

For de shopping-lystne er Tax-Free-butikken velassorteret. Selvom de store “scoops” på varene er sjældne, er der stadig nogle gode besparelser at hente på spiritus, parfume og lignende som er på tilbud.
Konklusion
Et minicruise med Go Nordic er ikke bare en transportform; det er en lille pause, hvor standardpakken er god nok, men du kan opgradere til luksuspakken eller en større udvending kahyt.

Vi ved fra Go Nordic Cruse Line at de vil fortsætte med at opgradere med både underholdning og koncepterne ombord. Vi håber på at få mulighed for at prøve en tur af her senere i 2026 for at se hvad der har ændret sig.









Skriv et svar