Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Denne destination er på de flestes Vietnam-rejse – og af god grund. Hoi An byder på en utrolig afslappende atmosfære i små hyggelige gader, mange fine cafeer og markeder altsammen omgivet af flotte, farverige lanterner.
Hoi an ligger omtrent lige midt på Vietnams kyststrækning og en times kørsel fra lufthavnen i Da Nang. Vi derimod ankom som næsten alle andre backpackere med en af ret komfortable natbusser fra grotterne i Phong Nha og stod af lige midt i centrum. I forvejen havde vi gået lidt over budget og booket et hotelværelse for ca. kr. 140,- pr. nat – vildt at det betyder over budget. Vores hotel lå godt nok en cykeltur fra Hoi An centrum, men cykelleje var gratis, og det samme var vel nok den bedste morgenmadsbuffet på vores tur rundt i Asien. Derudover havde vi adgang til to swimming pools og et billiadbord. Vi havde intet at klage over. Oveni hatten tilbød Hoi Garden Villas også et gratis madkursus, som vi glædeligt tog imod.
Lanterner i de små gader
Fuldstændigt tilfældigt ankom vi til Hoi An lige op til fuldmåne, og det er noget, som bliver fejret i de små gader. Mange af den centrale gader bliver lukket af for farlige scootere og biler, og fungerer derfor som enormt charmerende gågader, hvor der overalt hang farverige lanterner på tværs. Det gav en helt særlig stemning, og byen summede af liv.
Nede ved floden havde en del lokale stillet sig klar med lanterne til salg og både til leje. I fællesskab med et par gode rejsekammerater gik vi all-in og købte samtlige lanterner fra en sælger og lejede en båd for en halv times tid uden, at pengepungen blev tømt. Ude på floden med udsigt ind til byen tændte vi lysene, tænkte på et ønske og satte derefter lanterne i vandet én efter én og lod dem drive med strømmen.
I dagstimerne er dele af Hoi An forholdvis travl by, men samtidig sikker nok til, at man kan komme rundt på cykel uden at blive kørt ned. Der er nogle få turistattraktioner som f.eks. den japanske brug, men ellers bliver man mest fænget af helhedsindtrykket med butikker, små gader og den overordnede charme. Mange lokale tilbyder at sy jakkesæt og kjoler til en slik, så mangler man en af delene, kan man gøre sig et godt køb. I vores tilfælde takkede vi nej tak og gik i stedet rundt på det lokale frugt- og grøntsagsmarked, indkøbte lidt spisepinde som souvenirs og tog på en sejltur på floden i selskab med en lokal båddame og en lækker kokosnød. På den kulinariske plan bugner det med muligheder for at tage diverse cooking classes, og orker man ikke at lave maden selv, blev vi rigtig glad for maden på Ganesh og Karma Waters. Savner man en ordentlig kop kaffe vil jeg anbefale at tage et smut forbi Hoi An Roastery.
Scootereventyr
Ikke et besøg i en vietnamesisk by uden lidt scooteraction – i hvert fald for vores vedkommende. Godt pakket ind i styrthjelme begav vi os ud i den sværmende trafik heldigvis med retning mod mere roligere egne. Målet var egentlig at køre til til My Son-templet godt og vel 45 km fra Hoi, men undervejs besluttede vi os bare for finde lidt vietnamiske landskaber. Frokosten blev indtaget på en lokal cafe i vejkanten, hvor vi også fik smag for traditionelle, vietnamesiske iskaffe med kondeseret mælk. Vores jagt på natur var faktisk ret vellykket eftersom, at vi ad små grusveje fandt frem til en masse rismarker, hvor kvinderne var igang med så til næste sæson.
Det var ikke helt nemt at komme hjem igen. Vi kørte fast på en mudret vej og måtte derfor vende om for så at blive fanget på hovedvejen grundet et trafikuheld og afsluttende løb vi tør for benzin. Men med nogle vietnamesiske dong på lommen og et smil, hjalp en lokal mekaniker os med lidt brændstof, så vi kunne komme helskindet hjem til vores lækre hotelværelse og tage en velfortjent dukkert i poolen.
Vores vietnamiske eventyr slutter ikke her. I næste rejsebrev går turen mod højlandet omkring den tidligere franske bjergstation, Dalat, som virkelig overraskede os på mange planer. Glæd Jer.
[…] Hoi An […]