Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Oven på en afslappende uge på Zanzibar tager vi nu turen tilbage mod det tanzanianske fastland og videre nordpå ad snoede, hullede og forladte veje til byen, Moshi. Det er blevet tid til at komme ud i naturen, svede lidt ekstra i den omklamrende varme og smage på det populære bær, der gror i skyggen fra Kilimanjaro.
Moshi
Det at komme til Moshi, godt 400 kilometer nord fra Dar es Salaam, var en længere affære. Bus er, bortset fra fly, den eneste pålidelige transportform i Tanzania, men også berygtet for chauffører påvirket af alkohol eller stoffer. Vi valgte et af de to busselskaber nævnt i Lonely Planet, og satte vores lid til, at vi ville komme frem i god behold. Turen, der var beregnet til ca. 8 timers, tog omkring 11, og bussen havde hverken noget air-condition eller toilet ombord, og eneste indlagte stop var efter godt 6 timer – til gengæld var der to gratis vand pr. mand og en afsindig tør kage som forplejning. Oven i hatten bød de også på de værste hjemmelavede musikvideoer i mands minde, der konstant blev afspillet hele vejen. Derudover så vi bavianer på vejen, stwardessen bestikke en politimand og køre gennem landsbyer med huse bygget af det rødeste ler med lidt for meget fart på. Ja, det kan være kulørt at tage bussen i Tanzania.
Vi blev glædeligt overrasket ved vores ankomst til Moshi. Byens placering tæt på bjergene fjernede den mest fugtige varme, støjen var betydeligt lavere, og vi blev ikke antastet på samme måde. Fra flere steder i byen kan man skimte toppen af Kilimanjaro, det tiltrækker mange turister med drømmen om at bestige afrikas tag, som det kaldes.
Kaffe på programmet
En tidlig morgen blev vi afhentet af vores to guider, der i deres 4WD tog os ud på stejle og hullede grusveje op i det frodige terræn. Højt hævet over landskabet gjorde vi holdt i en bette landsby og endnu en guide stod klar til at tage igennem kaffeplantagen. I følgeskab med ham gik vi igennem buskadset, hvor kaffebuskene stod i skyggen af bananpalmerne – et smart trick der giver bønderne indkomst, når det ikke er sæson for kaffe, og buskene mulighed for at blive skærmet mod solen. Blandt buskene stod små lerhytter samt skur til at holde grise. Et pludseligt regnvejr slog ind, og vi måtte gøre holdt uden for slagteren, der havde kødet hængende ned fra kroge.
Atter kom solen frem og sørgede for, at t-shirten sad lidt for tæt i den fugtige varme. Efter at have inspiceret de friske bær på buskene, blev vi nu introduceret til resten af processen. Med en gammel maskine lavet af træ og med håndsving fjernede vi skallen fra de friske bær og efterlod bønnerne tilbage.
Disse skulle herefter skylles og stå i vand et par dage for sidenhen at blive tørret. Så lang tid varede vores tur dog ikke, så de havde snydt lidt hjemmefra og gav os tørre bønner i en mindre kurv. Denne blev brugt til at sortere de sidste løsdele fra ved at kaste bønnerne op i luften for så at gribe dem igen uden, at nogle gik tabt.
En af arbejdsmændene tændte samtidigt et bål, så bønnerne kunne ristes over flammerne. Og så gik der ellers fest i den. Alle mænd kom hid og med dans og sang blev de nu ristede bønne malet med håndkraft i takt til musikken. Det var så smittende at være vidne til deres humør, så vi hoppede ind i dansen og forsøgte at følge med. Selv den dyreste kaffekværn ville ikke kunne levere sådan en unik oplevelse.
Nu var vi klar til at koge den sorte drik. Og her skal man ikke blive forskrækket over, hvor meget sukker der blev tilført hver kop – tanzanianere har en ret sød tand, så man huske at bryde ind inden, at fem teskefulde er hældt i. Kaffen smagte pragtfuld, lidt brændt, men bestemt al arbejdet værd, og vi købte et par poser til minde om denne oplevelse. Det hører med til historien at de lokale kun viser dette frem for turister og den vanlige
Guiderne tog os afslutningsvis ud på en lille vandretur til de nærliggende landsbyer, forbi skoler små købmænd og bød på smagsprøve på en lokaltbryggede bananøl inden, at vi i sneglefart kørte ned til Moshi og toppede turen af med en kølende iskaffe på byen bedste cafe, Union Coffee.
Skriv et svar