Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Ovenpå et kort stint i Cambodia vender vi atter retur til Thailand for at undervise novicer på et buddhistisk universitet i den nordøstlige del af landet, tæt på grænsen til Laos. Her i That Phanom støder man ikke ind i backpackere og bliver alle steder modtaget som en særlig gæst. Kom med.
Dette ophold er helt særligt og kommet i stand på baggrund af min nære families tidligere rejse til området tilbage i slutningen af 1980’erne. Det er på forhånd aftalt, at vi skal undervise novicerne et par dage inden, at de får fri til at deltage i byens årlige festival.
I lyset af det særlige bånd til templet og dets ledere får vi også mulighed for at bo inden for selve tempelområdet. Dvs. at vi vågner op til lyden af bedende munke, kan gå ned igennem de utallige gader fyldt med lokale madboder og suge til os af indtryk.
Templet, Wat Phra That Phanom har en pagoda, hvor det menes, at buddhas kravben ligger begravet under. Det er vist mere en myte end en sand historie. Men det gør at thaierne flokkes til dette tempel fra nær og fjern og for engangs skyld støder vi ikke ind i andre backpackere. Lidt af et privilegium i et særdeles turistet Sydøstasien.
Engelskundervisning
Selve undervisning løber over et par gange, hvor vi selv står for at tilrettelægge den. Der er ingen regler, ingen krav. Selve klassen består hovedageligt at læfolk, der ikke har råd til at gå i offentlige skoler samt novicer, der bor på og omkring templet. De fleste har valgt engelsk for selv at blive undervisere. Men efter at have introduceret os selv og forsøgt at få en samtale op at stå, går det hurtigt op for os, at selvom de har haft engelsk i en del år, så kan de knap nok konversere.
Derfor går vi meget let til værks, hvor vi forsøger at lære dem korte, håndgribelige sætninger f.eks. om hvordan de har det, hvad de laver i deres fritid, og hvordan man f.eks. viser vej ned til den nærmeste cafe. Det går så som så, og vi må sande, at der er lang vej igen til at blive flydende i sproget. Til gengæld besidder de alle et skønt humør og vil gerne lære mere om, hvad det vil sige at komme fra det lille land, Danmark.
De fleste eftermiddage cykler vi ned til en lille restaurant med udsigt til Mekong-floden, hvor køkkenchefen arrangerer, at vi kan undervise tre skolepiger i engelsk. Som tak får vi hver aften et måltid mad og lærer mere om, hvad det vil sige at være ung i thailand.
Lokale oplevelser du ikke får i Phuket
Det er ikke fordi, at that Phanom kan måle sig med Siem Reap og Angkor Wat, men nyder man ikke at være omringet af kameraer, så kan man som os få en ret mange unikke oplevelser.
En af disse er blandt andet at være vidne til munkenes og novicernes daglige madindsamling kl. 5 om morgenen. Her går de barfodet gennem byens gader og modtager maddonationer fra de lokale. Det kan være alt fra ris til små madretter i plastikposer. Selv står vi klar med en masse appelsiner, som vi først velsigner ved at hæve dem til hovedet, som traditionen foreskriver, for derefter at lægge dem ned i munkenes gryder.
I samme kategori kan man frit få lov til at deltage i aftenchanting ved pagodaen. Her sidder man bagest sammen med resten af læfolket og lytter til munkenes bønner, og nogle gange inkluderer det også at være med i gåmeditation.
Hvis man drømmer om at komme lidt væk fra ‘the tourist trail’, så kan vi bestemt anbefale kigge nærmere på denne uspolerede del af Thailand.
Skriv et svar