Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Ovenpå en måneds rejse rundt i Vietnam tog vi den korte tur vestover og ind i nabolandet, Cambodia. Første stop var hovedstaden Phnom Penh, der ikke var som asiatiske storbyer er flest. Her var et relativt roligt og behageligt byliv, som fungerede som afsæt til flere spændende oplevelser. Velkommen til.
Det første man mærker til at have krydset grænsen til Cambodia er bump. Vi havde knapt nok passeret grænsen før, at bussen begyndte at ramle ind i veje af en helt anden kaliber end i Vietnam. Derudover så lå vejene ellers ret så billedskønt lige op til frodige rismarker spredt udover landskabet. En decideret fryd for øjet at køre mod Phnom Penh.
Noget af det man som backpacker lægger mærke til er, at møntfoden nu er skiftet til amerikanske dollars. Det kan man på den ene side mene er nemt og bekvemt, men på den anden side så ledte det til, at vi realiteten betalte mere for det samme. Vores erfaringer var i hvert fald, at vi fik mere for 22.000 vietnamesiske dong end for $1 dollar i Cambodia.
Promenade med leben
Igennem Phnom Penh løber den meget omtalte Mekong-flod, og langs den har man anlagt en pæn promenade, der både fungerer som en afslappende oase og et aktivt mødested. En god håndfuld gadesælgere byder på skåret frugt og forfriskende kokosnødder, eller så kan man investere i nogle fugle, der efterfølgende kan sættes fri – en lokal skik. Om aftenen kommer der liv i området med frit tilgængeligt fitnessudstyr for de friske, og er man modig nok til at vise sine aerobicevner, eller mangel på samme, frem så er der hver aften ved 18-tiden open-air aerobic på selvsamme promenade. En oplevelse der i den grad bringer smilet frem.
Cafeer med et højere formål
Hvis I har fuldt med i rejsebrevene helt tilbage fra Tanzania af, så vil I have bemærket, at min bedre halvdel og jeg har en svaghed for lækre cafeer, og dem vi fandt i Phnom Penh var ingen undtagelse. Men ikke nok med at vi fik en god oplevelse, så havde flere af dem slået sig op på at være non-profit med velgørende formål. To er værd at nævne – Friends (findes også i Siem Reap) som tager gadebørn ind og giver dem skolegang og senere hen tilbyder oplæring som tjener, kok eller salgsassistent i deres tilhørende butik, og Daugthers of Cambodia der hjælper tidligere sexarbejdere med at få uddannelse og typisk efterfulgt af et job i cafeen. Det er to cafeer, der udmærker sig på det madmæssige plan men også efterlader én klogere og mere eftertænksom. Tjek dem og andre lignende ud, hvis du kommer forbi.
Et grufuldt besøg
De fleste cambodianere virker utroligt søde og hjælpsomme, og det er derfor let at forglemme landets dystre historie med Khmer Rouge-styret i spidsen. Selvom det ikke lagde op til nogen humørbombe af en udflugt, besluttede vi, at det var nødvendigt at se nærmere på en af de alt for mange killing fields. Vi hyrede en tuk-tuk, der kørte os derud og tilbage igen. Når man ankommer, er den første tanke ikke: “Noget forfærdeligt skete lige her”. Tværtimod virker beliggenheden idyllisk og fredfyldt, hvilket står i skarp kontrast til fortidens handlinger. Udstyret med et sæt hovedtelefoner og en indtalt guide, blev vi taget igennem forskellige punkter rundt på grunden. Det var nærmest ulideligt at lytte til fortællingerne. Om helt almindelige cambodianere, som først blev tortureret måske på grund af, at de måske kunne læse, for så at blive kørt derud midt om natten og derefter koldblodigt hævnrettet med alt fra skovle, machetter og hammere. Det var helt forfærdeligt at stå lige ved epicentret for disse begivenheder og stadigvæk kunne se knivmærkerne i træerne eller tøj, der kom til syne i en af massegravene. Et grufuldt, men vigtigt besøg.
I næste rejsebrev går turen videre mod Siem Reap og et af verdens syv vidundere, templerne ved Angkor Wat.
Skriv et svar