Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Covid-19 har sluppet sit jerngreb om rejseindustrien, og danskerne er og har været hurtige til at gribe muligheden for at flyve sydpå, og det kan mærkes på trafikken i Billund Lufthavn. Læs her, hvordan du skal forberede din ferie, når du rejser ud af Billund Lufthavn.
Mallorca, Malaga, Fuerteventura, Kreta, Gran Canaria, Cypern, Costa Del Sol, og mange flere charterdestinationer og endnu flere destinationer med rutefly kan danskerne i dag flyve til fra Billund Lufthavn. Faktisk er der sat strøm til 75 procent af de destinationer, der var i 2019.
Den høje aktivitet vækker glæde i lufthavnen, hvor der har været hunger efter den nu tilbagekommende glade rejsestemning. Marketingchefen i Billund Lufthavn, Jesper Klausholm, sætter nogle ord på, hvad man kan forvente sig som rejsende, og at man skal have lidt tålmodighed i lufthavnen.
De sidste 15 måneder har vi kun haft få daglige flyafgange, men aktiviteten er på vej tilbage, og vi skal finde nye måder at håndtere nye flaskehalse.
Coronapas og indrejseformularer skal tjekkes, selv om det er vores indtryk, at flyselskaberne, charterbureauerne og passagererne har godt styr på det. Vores gæster bestiller i højere grad også deres rejse kortere tid før afgang, og det giver lidt udfordringer i vagtplanlægningen. Vi løser det selvfølgelig, men det kræver tålmodighed for personalet og for de rejsende, så alle får en god oplevelse.
Jesper Klausholm, Marketingchefen i Billund Lufthavn.
Gode råd til rejsen med fly
Som rejsende er det en god idé at forberede sig hjemmefra om, hvilke forholdsregler der er kommet ifm. rejsen. Her er en forberedelsesliste, som du kan have for øje, inden du flyver på sommerferie:
Forberedelse hjemmefra – hold dig opdateret
Hvilke regler gælder for det flyselskab, du skal flyve med, og hvilke regler gælder for den destination, du rejser til. Der kan være forskellige gældende regler ift. vaccine, testkrav og øvrig indrejsedokumentation. Undersøg det inden, og hold dig opdateret løbende på eksempelvis appen eller hjemmesiden Re-open EU.
I appen og på hjemmesiden kan man eksempelvis se, at man skal udfylde en PLF-formular (Passenger Locater Formular) senest 24 timer inden indrejse i bl.a. Grækenland og Italien. Det er en formular, der skal bruges, hvis der er behov for smitteopsporing. Formularen og diverse guides findes online.
Check in hjemmefra og kom i god tid
Udnyt tiden bedst muligt i lufthavnen ved at have foretaget check in hjemmefra. Det kan gøres online på bll.dk.
Skriv et svar