Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norwegian lancerer en ny direkte rute mellem London og Rio de Janeiro. Det er Norwegians første destination i Brasilien. Selskabet flyver allerede til Argentina fra London Gatwick, så nu bliver Sydamerika endnu mere tilgængeligt for rejsende.
Den første flyvning mellem London Gatwick og Rio de Janeiro afgår den 31. marts 2019. Norwegian vil have fire ugentlige flyvninger til den brasilianske storby. Afgangene korresponderer godt med Norwegians flyvninger fra København, hvilket giver danske rejsende let adgang til Rio de Janeiro.
Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos, udtaler:
Rio de Janeiro har været en efterspurgt rute, som vi har stor tiltro til. Det er derfor med glæde, at vi lancerer vores første rute til Brasilien. Vi ser frem til at gøre Sydamerika endnu mere tilgængeligt for europæiske rejsende, og ikke mindst tilbyde brasilianere billige flybilletter til Europa.
Brasiliens turistminister, Vinicius Lummertz siger:
Norwegians opstart i Brasilien vil få stor betydning for turismen i landet. Flere billetter til en rimelig pris er afgørende for at øge antallet af tilrejsende, skabe nye arbejdspladser og styrke den brasilianske økonomi.
Norwegian tilbyder allerede direkte flyvninger mellem London Gatwick og Argentinas hovedstad, Buenos Aires. På grund af stor efterspørgsel øger Norwegian fra fire ugentlige til en daglig afgang til Buenos Aires dagligt fra og med den 3. december. I oktober begyndte Norwegian at flyve indenrigs i Argentina, og inden udgangen af året vil Norwegian betjene seks indenrigsruter fra Buenos Aires: Córdoba, Mendoza, Iguazú, Neuquén, Bariloche og Salta.
Om den nye rute
Norwegian vil flyve fire gange om ugen (mandage, onsdage, fredage og søndage) mellem London Gatwick og Rio de Janeiro med opstart den 31. marts 2018. Det er selskabets 787 Dreamliner-fly, der vil betjene ruten.
Afgang fra London Gatwick kl. 12:00 lokal tid, ankomst Rio de Janeiro kl. 19:25 (lokal tid). Fra København er der forbindelse til London Gatwick på hverdagsafgangene kl. 9:50.
Billetter sættes til salg på www.norwegian.com i dag.
Forsidebillede: Pixabay
Skriv et svar