Ryanair fremrykker starten på 5 nye vinterruter – heriblandt Aalborg – London Stansted

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Grundet stærk efterspørgsel fra rejsende i Storbritannien og udlandet, fremrykker det irske lavpris-flyselskab Ryanair nu starten på 5 nye vinterruter – heriblandt ruten mellem Aalborg – London Stansted.

Ryanair har tidligere ved lanceringen af vinterprogrammet meddelt, at starten på de nye ruter skulle være fra november måned (læs mere her: https://insideflyer.dk/ryanair-kommer-aalborg-billige-billetter/), men grundet den stigende efterspørgsel fremrykkes starten på 5 af ruterne nu til september måned. Det første Ryanair fly fra London Stansted er allerede planlagt til at skulle lande i Aalborg Lufthavn tirsdag den 5. september 2017 kl. 10.35.

Udover ruten til Aalborg Lufthavn fremrykkes åbningen også på fire nye ruter fra London Stansted til henholdsvis Kiev og Lviv i Ukraine, Oradea i Rumænien og Pardubice i Tjekkiet.

Robin Kiely fra Ryanair siger:

Vi er glade for at kunne melde om en stigende efterspørgsel på vores nye London Stansted ruter, inklusiv vores første rute fra Storbritannien til Ukraine og for at fejre dette, vil vi starte 5 af vores nye ruter fra september to måneder tidligere end forventet, som en del af vores udvidede London Stansted vinterprogram. Rejsende fra Storbritannien kan glæde sig til lave priser ved tidlig bestilling af enten sommerferie eller vinterferie, så der har ikke været noget bedre tidspunkt end nu, hvis der skal bookes en billig billet til eller fra London.  For at fejre fremrykningen af de nye ruter fra London Stansted, har vi lanceret salg af billetter fra kun £24.99 for rejser i september og oktober og billetterne vil være tilgængelige for booking indtil midnat mandag den 17. april 2017. Disse billetter forventes at blive revet væk, så vi opfordrer vores kunder til at gå ind og booke billetter på www.ryanair.com så man ikke går forgæves.

Mats Sigurdson, Stansted Airport’s Aviation Director, siger:

Vi er glade for, at Ryanairs nye vinterruter har vist sig at være så populære, at de har valgt at åbne ruterne to måneder tidligere end planlagt. Ruterne vil give både passagerer og virksomheder nye værdifulde muligheder og bygger videre på styrken af Ryanairs udvidede netværk i Stansted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *