Ryanair udvider til mellemøsten – 14 nye ruter!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ryanair udvider sit netværk til Jordan, og vil dermed åbne sine første ruter til Mellemøsten.

Det at Ryanair udvider er i sig selv ikke nogen stor nyhed, men det at de går ind på et nyt kontinent er straks mere interessant! Jordan bliver det første land i Mellemøsten, til at få faste Ryanairruter, og ikke nok med det, åbner Ryanair 14 nye ruter imellem to jordanske byer, og europæiske destinationer.

Det bliver byerne Amman og Aqaba der bliver de første til at få direkte forbindelser til Europa med Ryanair. Amman er Jordans hovedstad, og får 10 helårsruter, imens feriebyen Aqaba der ligger ved det røde hav, får fire sæsonruter.

Imens vi endnu ikke kender de præcise ruteplaner eller billetpricer på de nye ruter, ved vi dog at ingen af ruterne i første omgang kommer til at gå til Danmark. Til gengæld vil flere af ruterne gå til byer, som allerede har Ryanair betjening fra Danmark, og det vil dermed blive muligt at købe one-stop billetter med Ryanair fra Danmark til Jordan, med stop i f.eks. Bruxelles.

Det bliver interessant at se om og hvordan disse nye ruter vil påvirke komkurrenceforholdende på ruter fra Europa til Mellemøsten.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *