SAS A350: De første mange testflyvninger bliver i Billund

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS fortæller i dag til InsideFlyer, at de første testflyvninger af Airbus A350 bliver fra Billund

Snart ankommer den sprit nye Airbus A350 til SAS‘ flåde. Det bliver dog ikke lige med det samme, at flyet bliver indsat i passagertrafik. Flyet skal nemlig gennemtestes, og piloter skal have god føling med flyet, før man tager passagerer med.

Disse testflyvninger kommer i første omgang til at finde sted i Billund Lufthavn – en lufthavn med lav trafik, men en landingsbane der passer ind i flyets krav. Derfor er den ideel til formålet. Det betyder samtidig at der fra december måned, bliver rig mulighed for at få et glimt af flyet, når det lander og letter flere gande i døgnet fra banen parralelt med legoland og flere gode spotter-steder.

Den nye Airbus A350 skal flyve testflyvninger ud af Billund Lufthavn i løbet af december og januar. Lige nu er det kun Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn, hvor maskinen får base, som er planlagt i forhold til testflyvninger, men vi ser også på andre lignende alternativer, eksempelvis lufthavnene i Malmø (MMX) og Göteborg (GOT)

Troels Karlskov, Fungerende Pressechef & Content Editor i SAS – Scandinavian Airlines

Indsættes først til Chicago

D. 28. junuar flyves der første gang med passagerer, og det bliver mellem København og Chicago. Netop denne rute bliver den første, til at blive betjent af det nye familiemedlem, men gradvist vil flere ruter blive betjent af maskinen.

A350-maskinen får base på SAS-knudepunktet i Københavns Lufthavn og kommer det første år til at operere på syv ruter til Chicago, Beijing, New York, Tokyo, Shanghai, Hongkong og San Francisco.

Få det fulde overblik her

 

Hovedbillede: SAS Airbus A350-900 (Ingegerd Viking) letter fra Toulouse. Foto: SAS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *