SAS åbner ny rute mellem København og Mumbai

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra juni 2026 bliver det igen muligt at flyve direkte mellem Danmark og Indien med SAS. Det sker når SAS lancerer en ny helårsrute mellem København og Mumbai. Ruten markerer SAS’ tilbagevenden til det indiske marked efter 17 års fravær og er et vigtigt skridt i flyselskabets strategi om at udvide sit interkontinentale netværk.

Med fem ugentlige afgange med en Airbus A330 får både erhvervs- og ferierejsende lettere adgang til en af verdens hurtigst voksende økonomier. Mumbai – også kendt som “City of Dreams,” – er hjem for over 20 millioner mennesker og fungerer som et vigtigt økonomisk centrum i regionen. Ruten får første afgang den 2. juni 2026, og billetterne bliver sat til salg den 1. juli 2025.

5 ugentlige forbindelser og satser på transfer

Flytiderne er planlagt med fokus på nemme forbindelser videre ud i verden, herunder til populære destinationer som New York, Boston og Toronto, men også naturligvis til resten af Skandinavien og Europa. For danske rejsende åbner ruten døren til både forretningsmuligheder og kulturelle oplevelser i Indien – uden mellemlandinger.



Ifølge SAS’ CEO Anko van der Werff er Indien en central destination med stor strategisk betydning:

Indien er et centralt globalt marked – både når det gælder stigende efterspørgsel og økonomisk betydning. Med denne nye rute bidrager SAS til at styrke Københavns rolle som et globalt knudepunkt og understøtter samtidig øget forbindelse mellem Indien og Nordeuropa samt mellem Indien og Nordamerika.

Mumbai er et naturligt næste skridt i vores ambition om at forbinde Skandinavien med vigtige globale markeder.

Anko van der Werff. CEO i SAS

Med rutetabellen i baghovedet, så er det klart at SAS satser på at trækker kunder ombord, som skal fra Indien og til Nordamerika. Så det vil være dette som vil blive et af de kritiske punkter for om SAS får succes med denne rute. Derudover er fragten naturligvis også en vigtig spiller i denne rutes samlede økonomi.

Rutedetaljer

  • Første afgang: 2. juni 2026
  • Flytype: Airbus A330
  • Afgang fra CPH: kl. 13:10 – Ankomst i Mumbai: kl. 01:30 (+1)
  • Afgang fra Mumbai: kl. 06:00 – Ankomst i CPH: kl. 11:45
  • Flyvninger: 5 gange om ugen (SK969/SK970)

Med denne nye rute styrker SAS ikke blot forbindelsen mellem Skandinavien og Sydasien, men også Københavns Lufthavns rolle som et centralt internationalt knudepunkt.

Flere flyselskaber i spil

At SAS starter en rute op til Indien fra København er et interessant træk set ud fra flere vinkler.

Den første er at der er rute til Indien allerede med Air India, som dog er en rute til Delhi (DEL). Dette er dog et Star Alliance selskab og SAS er i SkyTeam. Så er det en fordel for SkyTeam – måske. Det som er lidt svært at blive klog på er at IndiGo også planlægger en rute til Danmark og IndiGo har et samarbejde med blandt andet netop Air France, KLM, Delta Air Lines og Virgin.

Så det vil ende med stor konkurrence om kunderne, hvis det ender med at være 3 flyselskaber som vil flyve fra København og til lufthavne i Indien.

Foto: Scandinavian Airlines A330-343 (LN-RKT) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *