SAS ændrer regler for sædevalg i Premium og Business Class

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra 26. november indfører SAS en ny politik for sædevalg i Premium og Business Class. Fremover vil det koste et gebyr at forudvælge sæder, når check-in er åbnet – og dette gælder på alle ruter.

Hvad betyder det for dig? Det betyder at at hvis du ikke er EuroBonus medlem, så skal du til at betale for valg af sæde – også ved check in.

Reglerne bliver følgende fra den 26. november 2025:

  • Indtil check-in åbner kan alle rejsende fortsat vælge sæde mod betaling.
  • Hvis du ikke køber et sæde, vil SAS automatisk tildele dig et.
  • Sæder kan købes via SAS-appen eller på sas.dk, og priserne vises typisk 13 dage før afgang.

Du kan se oversigten her:

Oversigt over reglenre for sædevalg fra den 26. november 2025. Kilde: SAS

Fordele for EuroBonus-medlemmer

SAS understreger, at EuroBonus-medlemmer fortsat får gratis sædevalg, når check-in er åbnet. Derfor er den simple løsning at du melder dig ind i EuroBonus om du endnu ikke er dette. På den måde kan du fortsat spare penge og vælge dit sæde gratis.

Hvis du er EuroBonus guld, så har du frit sædevalg, men ikke ikke på sæder ved nødudgangen. De koster et gebyr. Det er noget SAS indførte for ikke så mange uger siden.

Følgende undtagelser er der:

  • Business & Premium – Kan vælge alle sæder gratis fra 36 timer før afgang, undtagen første række.
  • EuroBonus Diamond (EBD) & EuroBonus Pandion (EBP) – Kan vælge alle sæder gratis uden begrænsninger.
  • EuroBonus Gold (EBG) – Kan vælge alle sæder gratis, undtagen nødudgangssæder.
  • EuroBonus Silver (EBS) & EuroBonus Basic (EBB) – Kan vælge alle sæder gratis fra 36 timer før afgang, undtagen første række og nødudgangssæder.

SAS gør det formodenligt for at “tvinge” flere medlemmer ind i EuroBonus programmet, da de på denne måde har en nemmere måde at løbende kunne kommunikere med deres kunder.

Foto: Henrik Olsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *