Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Mandag lidt før middagstid har SAS sendt en besked ud om at de ændre reglerne for håndbagage for alle billetklasser. Ændringer træder i kraft den 7. maj 2020.
SAS skriver selv at ændringen er midlertidig og grundet den nuværende corona krise. Der nævnes ikke noget om hvornår reglerne gælder til, så det kan være noget som hænger fast i længere tid.
Fra og med den 7. maj 2020 må du kun have en carry-on kuffert/taske med ombord. Det skyldes corona krisen og er gjort for at mindske risikoen for at der opstår situationer ombord, hvori folk kommer for tæt på hinanden og dermed øger en mulighed for smitte.
De midlertidige regler er følgende:
- 1 carry-on kuffert/taske pr. person er tilladt
- Størrelsen må maksimalt være 55 cm x 40 cm x 23 cm
- Vægten må maksimalt være 8 kilo
- Kufferten/tasken skal placeres under sædet foran dig
- Dette gælder for ALLE flybilletter – uanset klasse
Det betyder faktisk at den ekstra taske til PC’en eller håndtaske ikke vil være tilladt og skal pakkes sammen til en ting.
Dermed ligner reglerne for håndbagage lige nu ultralavprisselskabernes regler.
Det er nok sådanne tilstande vi som rejsende bliver nød til at tilpasse os til i de næste mange måneder. Der vil helt sikkert også komme andre regler til når blandt andet landene og EU får beskrevet dem. Så udover bagagen, så vil ting som blokeret midtersæde og maske sikkert blive en hverdag.
Med en tredjedel færre passagerer kommer vi nok til at se gedigne prisstigninger desværre. Det vil betyde at færre vil få råd til at rejse i fremtiden, og igen betyde prisstigninger. Skruen uden ende.