Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Nu kan du blandt andet betale med EuroBonus-point hos Boozt.com. Flere online butikker kommer til oplyser SAS til InsideFlyer.
SAS udvider igen mulighederne for at bruge dine EuroBonus-point. Denne gang handler det ikke om flyrejser, men om mode og shopping – for nu kan du betale med point, penge eller en kombination, når du handler på Boozt.com ved at bruge det nye “EuroBonus Checkout”. Vi har prøvet det og følg med her hvordan det virker.
Betal med point, penge – eller en kombination
Når du står ved kassen hos Boozt.com, kan du nu vælge “EuroBonus Checkout” som betalingsmetode.
Her kan du logge ind på din EuroBonus-konto og vælge, hvor mange point du ønsker at bruge – resten kan du betale med kort.
Det er første gang, SAS introducerer denne type direkte pointbetaling hos en stor online-forhandler. Det gør EuroBonus-pointene mere fleksible, og det åbner for, at du kan få glæde af dem i hverdagen – ikke kun til flybilletter.
Optjeningen er 25 point for hver 100 DKK/SEK/NOK der købes for.
Sådan fungerer det
- Gå ind på Boozt.com og læg dine varer i indkøbskurven.
- Vælg EuroBonus Checkout som betalingsmetode.
- Log ind på din EuroBonus-konto.
- Vælg betaling med kort eller antal point (evt. supplerende betaling med kort).
- Gennemfør købet som normalt.
Herefter trækkes pointene automatisk fra din saldo, og du modtager din ordre direkte fra Boozt.
Virker det?
Vi har prøvet det af for at se om det virker og hvor nemt det er.
Når du har valgt dine varer på Boozt hjemmesiden, så går du som normalt til din kurv. Vælger at gå til kassen og her skal du være opmærksom. For under punktet betalingsmulighed skal du finde “EuroBonus Checkout”. Er den ikke synlig, så skal du vælge “Flere betalingsmuligheder”. Så kommer den frem, som vist herunder:

Så fortsætter du og klikker på “Gå til sikker betaling” og så kommer du til “EuroBonus Checkout”, hvor du kan vælge at betale det fulde beløb med kreditkort og optjene point. Du kan vælge at betale for det hele med EuroBonus-point eller delbetale med kreditkort og point.

Næst skridt er at betale og her kan du med fordel vælge at betale med et SAS kreditkort, for at optjene ekstra EuroBonus-point.

Boozt sender så pakken direkte til dig og SAS tilskriver dig dine nye EuroBonus-point.
SAS: “Vi vil gøre EuroBonus relevant i hverdagen”
Ifølge SAS handler den nye løsning om at gøre loyalitetsprogrammet mere nærværende for flere typer medlemmer:
EuroBonus har traditionelt været forbundet med rejser, men vi ser et klart ønske fra medlemmerne om også at kunne bruge pointene i hverdagen. Samarbejdet med Boozt.com er et skridt i retning af at gøre pointene mere fleksible – og skabe værdi, uanset om man skal på ferie eller blot forny garderoben.
InsideFlyer vurderer
Det nye samarbejde mellem SAS og Boozt.com er et positivt skridt for EuroBonus-programmet. Muligheden for at betale med point i hverdagen giver større fleksibilitet og øger loyaliteten til SAS – især blandt medlemmer, der ikke flyver så ofte, som på den måde kan samle EuroBonus-point op der kan bruges på en rejse eller opgradering.
Men der er også grund til at være opmærksom på værdien af pointene. Typisk får man mest for sine point ved at bruge dem på flyrejser opgraderinger, og især på bonusbilletter til business class eller under kampagner med rabat.
Alligevel er “EuroBonus Checkout” en kærkommen nyhed, som gør programmet mere aktuelt og moderne. Successen afhænger af hvor mange butikker som SAS kan integrerer med. Der skal et vist antal til før det bliver “en gængs måde at betale med”.
Hvis vi eksempelvis kunne se at vi kunne betale for dagligvarer på BilkaToGo eller Nemlig.com, så begynder det virkeligt at kunne bruges i dagligdagen – især med kampagner, hvor der kan optjenes ekstra point.






Skriv et svar