SAS får godkendelse til at forlade chapter 11

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Her tirsdag aften kan SAS oplyse at de har fået den forventede godkendelse til at forlade den igangværende chapter 11 proces.

SAS advokaten Kelly DiBlasi fra firmaet Weil, Gotshal & Manges gennemførte i dag en vigtig procedure i retsalen i New York. Der kunne SAS blandt andet oplyser at over 99 procent af alle kreditorerne har godkendt chapter 11 planen.

Anko van der Werff, President & Chief Executive Officer i SAS fortæller følgende:

Dette er en kæmpe milepæl for SAS og vores SAS FORWARD plan. Den nu godkendte chapter 11 plan er supporteret er mere end 99 procent af vores kreditorer. Det er med til at sætte en klar vej mod at komme ud af vores restrukturering. Vi ser frem til at komme ud som et konkurrencemæssig og financielt stærkere flyselskab.

Jeg vil gerne takke alle involverede investorer og alle vores stakeholdere, som har arbejdet hårdt for at få dette til at ske og nå denne milepæl. Der skal også lyde en stor tak til alle medarbejderne for deres dedikation igennem denne proces.

Der er fortsat arbejde foran os, men vi markerer nu et vigtigt punkt i at realisere det potentiale SAS har nu og i fremtiden.

Anko van der Werff, President & Chief Executive Officer i SAS

SAS oplyser at de forventer at træde ud af chapter 11 processen i slutningen af første halvår 2024.

I den forbindelse gør SAS det igen klart at der ikke er nogen værdi i de ekstisterende SAS aktier og disse forventes at blive annulleret.

For 621 dage siden valgte SAS at frivilligt gå ind i en chapter 11 process ved en amerikansk domstol. Dette for at starte en kæmpe restrukturering, som udover at genforhandle alle aftaler (inklusiv gælden), så også at få en helt ny ejerkreds. En ejerkreds der fortsat har den danske stat som storaktionær, men nu er ejet af Air France – KLM, som forventes at sætte sig på aktiemajoriteten inden for 1-2 år.

Den nye ejerkreds er følgende:

  • Air France – KLM
  • Castlelake, L.P.
  • Lind Invest ApS
  • Den danske stat

Den aftale nye investering beløber sig i 1,2 milliarder US Dollars, hvoraf 475 millioner US dollars er ny kapital og 725 millioner US dollars er sikret konvertibel gæld.

Som eksempel er leasingaftaler for 59 fly blevet genforhandlet og de 15 ejere af flyene har accepteret en ny aftale, som helt sikkert har gjort det billigere for SAS. Ihvert fald forventer SAS at spare mindste 1 milliard svenske kroner på netop leasingaftalerne på de 59 fly.

Der er også mange omkostninger i fremtiden for SAS. For eksempel vil det koste SAS 25 millioner US dollars at forlade Star Alliance. Derudover skal en milliard stor regning til de konkursadvokater SAS har brugt de sidste 621 dage også betales.

Vi forventer, når SAS endeligt er trådt ud af chapter 11, også at se nogle bedre regnskabstal, da mange af de indgåede aftaler først bliver synlige og træder i kraft på dette tidspunkt.

Foto: Scandinavian Airlines A320-251N (EI-SIK) i Stavanger Sola Airport (SVG) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *