Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Tirsdag aften måtte et SAS fly returnere til Københavns Lufthavn efter kort tids flyvning. Flyet med rutenummeret SK997 var ellers på vej til Shanghai.
Flyet er af typen Airbus A340 og måtte allerede over de baltiske lande vende retur til København grundet advarsel i cockpittet på, at en af flyets fire motorer var blevet for varme.
Anna Kansell fra SAS udtaler følgende:
Grundet indikation på at en af flyets motor var blevet for varm, så blev det hurtigt besluttet at flyet skulle vende tilbage til sin base i København. Dette gøres grundet fokus på sikkerheden. Det forventes ikke at flyet bliver klart til en ny afgang her til aften.
Passagerne ombord vil nu blive indlogeret på hotel og vi arbejder nu på at ombooke dem til andre afgange så hurtig som muligt.
Flyet var inden starten fra København allerede godt 2 timer forsinket, men det var ifølge Anna Kansell ikke samme årsag, som senere gjorde at det måtte vende retur til København.
Flyet landet sikkert og uden dramatik klokken 22:55.
Det er altid godt at se at sikkerheden er i fokus og SAS ikke forsætter en så lang flyvning. Det er også bedre for passagerende at komme retur til København, da der i modsætning til mange andre lufthavne vil være bedre muligheder for at blive ombooket til andre afgange med SAS eller andre flyselskaber. Dermed vil den samlede forsinkelse blive mindst muligt.
Forsidebilledet er taget af Nicola von Moos og link til billedet findes her.
Carsten Witt siger
Ja, og samme ting skete for SAS ugen før fra CPH – ORD, hvor de måtte vende om ca. over Island pga. motorproblemer.
Ikke godt, ikke godt SAS!
Henrik Olsen siger
SAS har haft en stribe situationer hvor de måtte vende hjem igen. Positivt at de ikke tager nogen chancer.