SAS genåbner ruten mellem København og Aarhus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tidligere i dag kunne SAS fortælle at de genåbner ruten til Los Angeles fra København. Nu kommer der mere godt nyt ved at SAS fra om under 14 dage vil genåbne ruten mellem København og Aarhus.

SAS har været lang tid om at genstarte deres rute mellem København og Aarhus, men nu ser det ud til at SAS gør virkelighed ud af det og starter ruten op den 11. april 2021.

Fra starten af vil der være en daglig afgang mellem de to byer på de fleste dage (6 dage om ugen). Tidstabellen viser lidt forskellige afgangstider alt efter ugedagen:

København til Aarhus

  • mandag til torsdag er der afgang klokken 17:10
  • fredag er der afgang klokken 17:40
  • søndag er der afgang klokken 20:55 (baseret på 11. tidstabellen 11. april)

Aarhus til København

  • mandag til fredag er der afgang klokken 06:50
  • lørdag er der afgang klokken 07:55
Eksempel på afgang fra København søndag aften og retur fra Aarhus mandag morgen. Kilde: SAS hjemmesiden

Der vil blive brugt et fly af typen ATR TurboProp.

Det ser forsat ud til at der mangler lidt oprydning på SAS hjemmesiden. Der er for eksempel 4 daglige afgang fra København til Aarhus søndag den 18. april. Det er kun afgangen klokken 20:55 som lige nu er aktiv, men du kan købe billetter til alle afgangene.

Da der ikke er afgange der passer den anden vej, så skal du være opmærksom når du booker din flybillet. Den 11. april som er startdatoen passer det med kun en afgang søndag aften 20:55.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *