Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS starter 2026 op med at markerer endnu en milepæl i sin digitale produktudvikling, når selskabet onsdag den 14. januar gennemfører sin første officielle flyvning med Starlink installeret og aktiveret på en Airbus A320neo. Flyvningen er ikke blot en intern test – den repræsenterer også en europæisk førstegangspræstation.
Det konkrete fly er Airbus A320neo med registreringen SE-ROM, et cirka syv år gammelt fly, som dermed bliver det første A320-fly i verden, der er EASA-certificeret med Starlink installeret. Dermed sætter SAS en ny standard for, hvordan næste generation af højhastigheds-internet kan implementeres på kort- og mellemdistanceruter i Europa.
En måned i Stavanger – fokus på integration og certificering
SE-ROM har tilbragt godt en måned i Stavanger fra den 13. november og til 17. december 2025, hvor installationen af Starlink-systemet er blevet installeret. Processen har ikke alene handlet om hardware, men i høj grad om systemintegration, certificering og operativ validering i tæt samarbejde mellem blandt andet SAS, Starlink, Airbus og luftfartsmyndigheder som EASA.
Siden den 17. december har SE-ROM stort set dagligt være ude at flyve, og ifølge vores venner fra SAS, så har de testet Starlink grundigt af.
At løsningen nu er godkendt til A320-serien er strategisk væsentligt, da netop denne flytype udgør rygraden i mange europæiske kort- og mellemdistanceflåder – både hos SAS og på tværs af branchen.
Testflyvning med fuld fokus på kundeoplevelsen
Testflyvningen afgår fra København Kastrup (CPH) onsdag den 14. januar kl. 13:00. 4 timer senere er vi retur i København igen Hvor selve ruten går hen vides ikke endnu, men vi tænker at vi skal nordpå og prøve Starlink på steder, hvor der traditionelt plejer at være “huller i internettet”.

SAS har valgt at konfigurere flyet i fuld Europa Business Class, hvilket betyder frit midtersæde og et opgraderet servicekoncept for samtlige passagerer ombord.
Det sender et klart signal om, at Starlink ikke alene ses som et teknologisk eksperiment, men som en integreret del af fremtidens premium-produkt – hvor stabil, hurtig og satellitbaseret internetadgang bliver et konkurrenceparameter på linje med punktlighed og komfort. SAS veksler denne adgang med at få flere EuroBonus medlemmer. Når de har fået dette, så er det nemmere for dem at holde dem tættere på SAS og kunne sende dem løbende tilbud om ekstra køb og efterfølgende nye flybilletter.
Førstehåndsrapport fra InsideFlyer ombord
InsideFlyer er selv med på denne historiske flyvning og vil levere en førstehånds in-flight rapport fra testen. Fokus vil være på den faktiske brugeroplevelse med Starlink: hastighed, stabilitet, latency og anvendelighed i en reel operationel kontekst.
Med denne flyvning positionerer SAS sig tydeligt som frontløber i den europæiske implementering af næste generations internet connectivity – og samtidig som et flyselskab, der sendere bringer Starlink ud til hele flåden. Dermed følger SAS igen med markedets udvikling.
Følg med på InsideFlyer den 14. januar for den fulde rapport fra luften.
Foto: SAS Airbus A320neo (SE-ROI) – Henrik Olsen






Skriv et svar