Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS starter den 10. september en ny rute fra Stockholm til Hong Kong. Jeg laver et historisk tilbageblik til 1992.
I anledning af dette ville jeg gerne dele et lille historisk tilbageblik til 1992, hvor SAS første gang startede ruten fra Skandinavien til Hong Kong. Den gang var ruten aktiv i 7 år frem til 1999. Dengang gik ruten fra København og ikke fra Stockholm.
SAS er i gang med en positiv udvikling, hvor der kommer flere langdistanceruter. Den første nye rute, som SAS lancerede, var ruten fra Stavanger til Houston i en “all business class” konfiguration med kun 44 sæder. Den næste nye destination bliver netop Hong Kong den 10. september 2015 og dermed 16 år siden SAS sidst fløj ruten.
Den gang lavede SAS følgende plakat (i en serie af flere – nogle af dem kan ses her):
For at gøre de rejsende klar til Hong Kong har SAS også lavet denne lille PR video “A Glimpse at Hong Kong – where anything is possible”:
[ot-video type=”youtube” url=”https://youtu.be/BSNDP97w8ro”]
Vil du se mere fra de sidste 50-60 år med SAS kan du se følgende artikel som viser en masse fra historiebøgerne.
Når ruten starter op den 10. september 2015 vil det være med afgang fra Stockholm klokken 15:00 mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Ankomsten til Hong Kong vil være klokken 07:20 lokal tid. Fra Hong Kong vil der være afgang kl 09:05 mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag. Ankomsten til Stockholm vil være først på eftermiddagen kl 14:35 lokal tid.
Der er blevet solgt billetter helt ned til 2.999,- kroner for en returbillet i SAS Go, når der er kampagne. Normalprisen for en SAS Go billet ligger omkring 5.000,- kroner. Jeg har kigget lidt på priserne i lavpriskalenderen på SAS hjemmesiden:
Samme priser er fundet stort set hver måned fra september 2015 og frem til april 2016. Der har løbende været kampagner og jeg forventer også vi de næste måneder vil se lignende. Så vil du gerne til Hong Kong, så vær klar til at købe næste gang der kommer en kampagne.
Skriv et svar