SAS indsætter midlertidigt jetfly imellem københavn og Billund

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ruten imellem København og Billund vil få besøg af et CRJ-700 fly, i løbet af september måned.

I løbet af september overtager Regionaljet driften af ruten for SAS imellem København og Billund, og i den forbindelse vil man på flere afgange i løbet af september se CRJ700 fly på ruten, da Regionaljet stadig skal tilpasse deres flåde det nye program, og derfor formodentlig ikke har nogle ATR-72 propelfly, som ellers normalt opererer på ruten tilgængelige.

Det betyder for passagererne en marginalt hurtigere, men definitivt mere komfortabel flyvetur, da jetfly larmer mindre end propelfly. De er selvfølgelig også hurtigere, men dette vil ikke kunne mærkes på denne i forvejen meget korte flyvning.

SAS nye CRJ-700 der bliver opereret af Regionaljet, har plads til 76 passagerer.

Regionaljet overtager driften af ruten fra Jettime, men ligesom Jettime kommer selskabet til at flyve på en såkaldt “wetlease” aftale, som betyder at det er Regionaljets fly og personale der flyver på ruten – ligesom Regionaljet har ansvaret for teknisk vedligehold – men flyet vil være i SAS bemaling, og personalet vil være i SAS uniformer, ligesom servicekonceptet ombord også er lig med SAS.

Allerede i oktober er flyveplanen normaliseret igen, og pendlerne på ruten må tilbage i ATR-72 maskiner på ruten, dog opereret af Regionaljet, og ikke længere Jettime.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Nicolai Schønberg siger

    Dejligt for de rejsende til og fra Billund. Jeg ville ønske at de skiftede alle ATR ud med CRJ. 😛

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      CRJ900 er en rigtig dejlig maskine at flyve med. Og er man heldig at få plads på række 16 eller 17 ved nødudgangen, så er det tæt på det bedste i min verden på de kortere flyvninger.

      • Peter Krogh Frausing Peter Krogh Frausing siger

        Det er dog en CRJ700 maskine der indsættes, men jeg er sikker på at komforten er ligeså god!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *