Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som frekvent rejsende kender du det helt sikkert. Det at befinde sig i en situation på din ferie- eller forretningsdestination og beregne kurser for dine indkøb, i den lokale valuta.En ting der ikke altid er lige enkelt og hvor du kan ende med at betale dyrt, grundet eventuelle udsving i valutakurser. Det findes der nu en løsning for.
OPDATERING! SAS Travel Cash er forløbig forsinket og forventes nu først lanceret efter sommeren.
SAS lancerer nemlig nu Travel Cash, som giver mulighed for at købe valuta til låste kurser og uden gebyr, gennem den tilhørende app. På den måde kender du på forhånd den eksakte vekselkurs og påvirkes altså ikke af kursændringer når du rejser i udlandet, desuden kan du følge med i dine rejseudgifter dag for dag.
Kortet kan bruges alle steder over hele verden der accepterer Mastercard, herunder i hæveautomater, der altså giver mulighed for at hæve kontanter til rejsen, som supplement til kortet. Det er dog værd at bemærke at Travel Cash ikke er et kreditkort, idet du aldrig vil kunne bruge flere penge end du har stående på din konto i den lokale valuta.
Hvis man ikke bruger alle sin penge på en rejse, kan disse nemt konverteres til en anden valuta og på den måde slipper man som rejsende for at have kontanter liggende derhjemme fra eksempelvis en gammel ferierejse.
En anden fordel ved Travel Cash er at du optjener Eurobonus point når du benytter kortet. Optjeningen er differentieret således at der optjenes 10 point for hver 100 kr. i udlandet og kun 5 point for hver 100 kr. i hjemlandet. Kortet er afgiftsfrit, så der er altså tale om en mulighed for at optjene nogle nemme point gratis.
Alle medlemmer over 18 år vil kunne ansøge om kortet, der vil understøtte 12 valutaer og være en integreret del af Eurobonus medlemskortet, som vil indeholde både chip og mulighed for trådløs betaling.
SAS Travel Cash lanceres senere i juni, hvor udvalgte Eurobonus medlemmer vil få tilbudt kortet. Alternativt kan du modtage sidste nyt og allerede nu ansøge om funktionen her.
Du kan også læse endnu mere om kortet på ScandinavianTraveler.com
Hvad er dit umiddelbare indtryk af SAS Travel Cash? Del gerne din mening i en kommentar herunder eller i vores forum.
Skriv et svar