Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS tilføjer endnu en afgang til Shanghai, hvilket bringer det ugentlige antal afgange fra København op på to.
Fra den 16. december tilbyder SAS hyppigere afgange mellem Københavns Lufthavn og Shanghai Pudong International Airport.
Den anden ugentlige afgang flyves første gang den 16. december og genoptages den 6. januar 2023. Herefter vil SAS flyve fra København til Shanghai hver tirsdag og fredag og fra Shanghai til København hver torsdag og søndag i hele vintersæsonen.
Det er formodentlig stigende mængder i fragt og så det faktum at Kina er ved at løsne op for restriktionerne gør at der kommer flere passagerer på ruten.
Afgangene er tilpasset med sene aftenafgange fra København og tidlige ankomster tilbage til København for at sikre den bedste forbindelse til SAS-netværket for både passagerer og luftfragt.
SAS flyver Shanghai-ruten med Airbus A350. Udover at tilbyde passagererne en unik rejseoplevelse, har dette fly et væsentligt lavere brændstofforbrug og op til 30 procent lavere CO2-udledning end tidligere sammenlignelige fly.
Skriv et svar